Kender du til lignende tilfælde andre steder i landet? Så hører vi gerne fra dig. Skriv en mail til 1929@bt.dk eller send en besked på Facebook.
I Tingbjerg er flere hundrede piger med indvandrerbaggrund begyndt til svømning, efter en svømmeklub har kønsopdelt svømmeundervisningen og afskærmet hallens vinduer. Men er det integration eller det modsatte?
Skal piger med muslimsk baggrund have lov til at gå til kønsadskilt svømning bag slørede ruder, hvis det samtidig er en betingelse for, at de må deltage, at der ikke er mænd i svømmehallen?
Det spørgsmål deler vandene, efter at Hovedstadens Svømmeklub med egne ord har »fundet opskriften på integration« og fået hundredvis af nydanske piger fra det socialt udsatte boligområde Tingbjerg til at begynde at gå til svømning ved at imødekomme en række religiøse og kulturelle krav fra pigerne og deres forældre.
Konkret betyder det, at svømmetræningen er kønsopdelt, og at svømmehallens vinduespartier er slørede, ligesom klubben har indkøbt såkaldte burkinier til de piger, der ønsker at tage uddannelsen som svømmetræner, hvor kønsopdeling ikke kan forventes.
Til gengæld har 246 nydanske piger i alderen fem-12 år siden projektets start været igennem klubben og lært at svømme, og det er en klar fremgang sammenlignet med tidligere.
»Vi er gået fra nul til flere hundrede piger på tre år og er lykkedes med at få skabt et svømmetilbud til en målgruppe, som ellers er svær at få til at svømme på grund af religion,« siger Lars Sørensen, direktør i Hovedstadens Svømmeklub (HSK).
Berlingske har tidligere beskrevet idrætsforeningernes udfordringer med at få piger med indvandrerbaggrund ind i sportshallerne. I 2011 viste en undersøgelse fra Dansk Idrætsforbund, at mens 28 pct. af etniske danskere er medlemmer af idrætsklubber, er tallet for indvandrere kun 18 pct.
Kønsopdeling er nødvendig
Lars Sørensen ser kønsopdelingen som en præmis for, at nydanske piger kommer af sted til svømning og mener, at pigernes deltagelse styrker integrationen.
»Mange af pigerne ville ikke få et svømmetilbud af deres familier, hvis ikke vi kønsopdelte. Lige nu kommer pigerne ud og møder rollemodeller fra deres eget boligområde, som står på svømmekanten iklædt klubtrøjer som trænere. Samtidig lærer de at svømme, og det er der både sikkerhed, motion og velvære i,« siger han.
Er kønsopdeling og slørede vinduer prisen for den integration?
»I Hovedstadens Svømmeklub synes vi ikke, at det er en pris. Det er bare et vilkår, ligesom at nogen skal svømme på en 50 meter lang bane, mens andre skal svømme på en 25 meter lang bane. Vi er landets næststørste idrætsforening, og derfor synes vi, at det er vores forpligtelse at tilbyde noget nuanceret svømmeundervisning,« siger Lars Sørensen.
Kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune, Carl Christian Ebbesen (DF), er enig i, at piger med muslimsk baggrund får motion af at svømme. Men det må ikke ske på bekostning af ligestilling, frisind og andre danske værdier, understreger han.
»Det er helt vanvittigt at efterkomme de her krav. Der er desperat mangel på svømmehaller, og så skal vi altså ikke lukke dem ned ved at putte sorte gardiner for vinduerne og sige »kun for piger« for at imødekomme nogle religiøse fanatikeres ønsker,« siger han og fastslår:
»Det her er ikke og bliver ikke min politik.«
Men man gør det jo, for at pigerne kommer ud og får motion. Gjorde man det ikke, kom de ikke af sted for deres forældre, og nu svømmer de og går i klub. Hvad kan du have imod det?
»Jeg ville angribe problemet et helt andet sted. Vi skal gå til de her forældre via vores integrationspolitik og forklare dem, at her kan de ikke få opfyldt særkrav. De skal sende deres piger til idræt og andre aktiviteter som alle andre danskere. Hver gang, vi efterkommer alle de her krav, nedbryder vi det samfund, vi ellers har kæmpet for,« siger Carl Christian Ebbesen, der dog ikke kan gøre mere end at tale imod de religiøse særkrav, så længe der ikke er flertal for hans synspunkter i Københavns Kommune. I stedet opfordrer han Folkeoplysningsudvalget med Rikke Lauritzen (Enh.) i spidsen til ikke at støtte lignende projekter fremover, hvis de er forbundet med muslimske særkrav.
Det er imidlertid ikke en opfordring, som Rikke Lauritzen tager til efterretning. I stedet mener hun, at »borgmesteren skal slappe en lille smule af«, for kønsopdelt idræt er ikke et særsyn.
»For mig er det vigtigste, at vi får børn fra alle baggrunde ind i foreningslivet, så de bliver en del af den demokratiske dannelsesproces, som det at være medlem af en forening er,« siger hun og sender roser i retning af Hovedstadens Svømmeklub.
»Det er vildt fedt, at så mange børn er begyndt til svømning i Tingbjerg, for det viser, at det virker, når vi sætter udviklingspengene af. Derfor vil jeg ønske HSK tillykke med succesen. Jeg er stolt af, at jeg har været med til at give de penge,« siger Rikke Lauritzen.
På samme måde som i Hovedstadens Svømmeklub har foreningen SSB på Vesterbro årligt omkring 20 arrangementer i DGI-Byen kun for piger og kvinder, hvor vinduerne dækkes med sorte gardiner. Gellerupbadet i Aarhus tilbyder ligeledes kvindesvømning om lørdagen, hvor vinduespartierne er tildækkede, mens Vollsmose Idrætsforening står for »svømning for etniske kvinder« hver tirsdag.
Nu kan Yasmin svømme
12-årige Yasmin Elsherbeiny kunne ikke svømme og var bange for vand, da projektet i Tingbjerg blev igangsat for tre år siden.
»Dengang kunne jeg ikke noget, og jeg troede aldrig, at vandet kunne blive min ven,« siger hun, der nu er blevet en ægte vandhund:
»I dag kan jeg rigtig mange svømmetricks. Crawl, brystsvømning, rygsvømning, en smule butterfly, havefruesvømning, hoppe fra vipper og dykke. Jeg er bare blevet rigtig glad for at svømme, og jeg kan svømme i flere timer uden at blive træt af det,« fortæller Yasmin.
Hussein Elsherbeiny er meget stolt af sin datters evner i det våde element, men svømmetræningen kan kun fortsætte på én betingelse. At Yasmin svømmer på et pigehold.
Hvorfor er det vigtigt for dig?
»Det giver mere tryghed, synes jeg. Vi er muslimer, og derfor betyder det meget, at Yasmin ikke svømmer med fremmede mænd,« siger han, der derfor er meget glad for Tingbjergs kønsopdeling:
»Ellers ville hun være nødt til at stoppe med det samme.«
