Lyt til artiklen

Kære flygtninge. Kom til Danmark. Nu.

Formanden for organisationen 'Refugees Welcome' (red. Flygtninge er velkomne) Michala Bendixen opfordrer flygtninge til at vælge Danmark frem alle andre lande i Europa. Det skriver hun i en klumme i den britiske avis The Guardian, hvor hun lister syv grunde op til at vælge netop Danmark.

Det vælter i øjeblikket ind med bådflygtninge til Italien og Grækenland. Når de ankommer, skal de til at beslutte, hvor de skal søge asyl. Og ifølge danskeren Michala Bendixen, foretrækker rigtig mange at tage til Sverige, Tyskland og Storbritannien, når de ankommer til Europa.

Læs også:

Michala Bendixen er formand i 'Refugees Welcome'. En organisation, der rådgiver asylansøgere i Danmark til, hvordan de lettest opnår asyl. Hun kan ikke forstå, hvorfor flygtninge ikke kommer til Danmark med det samme, da det er her, de vil få det bedst.

I bloggen hos The Guardian nævner hun den kampagne, som det danske integrationsministerium for nyligt søsatte, hvor de på engelsk advarerede asylansøgere mod at komme til Danmark. Men så fremmedfjendsk er Danmark slet ikke, skriver hun i bloggen.

Læs også:

Derfor lister hun syv punkter op, der forklarer, hvorfor asylansøgere skal vælge lige netop Danmark.

  1. Danmark er et af de rigeste og mest stabile lande i Europa, og vi har kapacitet til mere end de 5.000 mennesker, vi har givet asyl til indtil videre i år.
  2. Danmark har en af de højeste godkendelsesprocenter for flygtninge i Europa: 90 % får lov til at blive i første omgang (mest syrere og eritreere).
  3. Sagsbehandlingen er blandt de hurtigste i Europa. Syrere og eritreere får for det meste asyl efter tre til fire måneder og ventetiden for familiesammenførelser er mellem tre og syv måneder alt afhængig af sagen. De fleste flygtninge flytter til deres by en måned, efter de har fået asyl.
  4. Uddannelse er gratis i Danmark, og vi betaler endda de studerende et beløb, mens de studerer. I Tyskland får de ikke noget, og i Sverige er det lavere.
  5. Startlønnen er høj i Danmark og fagforeningerne er stærke. Det gør det svært at få et job som nytilflytter. Men i det lange løb vil flygtninge ikke blive de dårligst stillede, som de er i Storbritannien og Tyskland.
  6. De fleste flygtninge beskriver danskere som meget venskabelige, åbne og hjælpfulde.
  7. Vi har brug for jer! Vores befolkning bliver ældre, og der er ikke nok unge mennesker til at tage over. Industri og arbejdsgivere advarer hele tiden om dette. Så meget snart vil det være meget lettere at få et job i Danmark end i vores nabolande.