Det kan godt være hårdt og stressende at have en livvagt om sig hele døgnet. Det fortæller tidligere PET-livvagt Jesper Palm Lundorf, der blandt andet har passet på Kronprinsen, Dronningen og andre vigtige personer.
»Det er enormt stressende. Netop fordi du hele tiden bliver mindet om, at der er en eller anden konkret trussel – uanset om årsagen er økonomisk eller politisk,« siger Jesper Palm Lundorf, der i dag er foredragsholder om sikkerhed hos private.
Som B.T. har sat fokus på mandag og tirsdag, så bruger mange af landets rigeste i stigende grad livvagter for at beskytte sig mod hjemmerøverier, kidnapning og andre trusler. Men med den ekstra sikkerhed kommer også en bagside. B.T. har talt med en tidligere sikkerhedsvagt for en af Danmarks rigeste familier, der fortæller, at familien blandt andet er blevet påvirket meget psykisk af de konstante livvagter. Den tidligere sikkerhedsvagt vil gerne være anonym.
Tidligere livvagt hos PET Jesper Palm Lundorf, der både har haft til opgave at beskytte Kronprinsen og Dronningen samt andre vigtige personligheder, genkender dog problematikken.
Kronprins Frederik har tidligere selv fortalt, at han igennem tiden har været godt træt af den evige bevogtning omkring sig. Og det mærkede Jesper Palm Lundorf også:
»Der er jo ingen tvivl om, at han har haft sine op- og nedture som menneske, og i og med, at livvagterne altid er der, så mærker man jo altid, når han har op- og nedture, og om han har en lortedag. Det behøver ikke at være den enkelte livvagt, han er sur på, men det kan alligevel være den, det går ud over,« siger han.
Som livvagt hos PET havde Jesper Palm Lundorf tilladelse til at bære våben. Det har de private livvagter som udgangspunkt ikke. Men livvagters opgave er også andet end blot at beskytte en person fysisk – de skal også forudse, hvis nogen vil begå overfald, kidnapning eller andet. Det kan f.eks. være ved at sikre, at en rig erhvervsleder ikke altid kører samme vej hjem på samme tidspunkt – eller at hele virksomhedens bestyrelse ikke rejser med samme fly. Informationer om de potentielle farer får livvagterne ofte fra det kriminelle miljø.
»Det er stemmerne på vandrørene, der begynder at sprede sig, og så skal man finde ud af, om der er hold i det. Og er der hold i det, så kan man begynde at tage 'action' på det,« siger han.
At blive bedt om at køre en bestemt vej eller skifte vaner kan også nemt føre til irritation hos de personer, der skal beskyttes.
»Det i sig selv er jo en gene, for det påvirker også din personlige frihed. Livvagtens arbejde påvirker følelsen af, at du ikke længere har din personlige frihed, for den bliver taget fra dig i et omfang. For du skal hele tiden spørge nogen om lov, før du gør noget. Det, ville jeg selv føle, er enormt stressende,« fortæller Jesper Palm Lundorf, der også beretter, at man kommer meget tæt på både den person, man bevogter, samt personens familie:
»Du ser jo sådan en familie på godt og på ondt. Du havner også midt i intrigerne og midt i op- og nedturene,« siger han.
