Det skal være slut med diskrimination i nattelivet. Sådan lyder budskabet bag en ny kampagne, som Københavns Kommune står bag.
En ny undersøgelse, som kommunen har foretaget, viser nemlig, at hver sjette med ikke-vestlig baggrund har følt sig diskrimineret, når de har været i byen. Og det er på trods af, at man før har forsøgt at komme problemet til livs med mange kampagner.
Derfor har man nu indgået en aftale med indtil videre 42 klubejere i København, der alle har skrevet under på, at de vil være med til at skabe en såkaldt fordomsfri dør, hvor hudfarve, religion, seksualitet eller køn ikke har betydning for, om gæster bliver lukket ind på baren eller natklubben.
»Med den nye kampagne går forskellige barer og klubber nu synligt ind i kampen mod diskrimination. De viser aktivt, at de ikke tolererer, når unge får en uretfærdig behandling,« siger Beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune Anna Mee Allerslev (R).
Anmeld på mobilen
Som en del af kampagnen har man oprettet appen Stemplet, hvor det er muligt anonymt at anmelde, hvis man bliver udsat for diskrimination - både til offentlige instanser, men også det pågældende sted, så det er muligt at gå i dialog med klubben.
Samtidig opfordrer man også dem, som overværer diskrimination til at blande sig og anmelde det via appen.
»Jeg ved godt, at det kan virke grænseoverskridende, men det er vigtigt, at den diskriminerede ikke føler sig alene eller forkert, og det er vigtigt, at vi står sammen om at vise, at diskrimination i vores by er uacceptabelt,« siger Anna Mee Allerslev (R) og fortsætter:
»Det er en ny vinkel, hvor vi har fokus på flertallets magt. Det, tror vi, virker. Især fordi flertallet jo heldigvis vil have en åben by for alle,« siger hun.
Den værste følelse
24-årige Benjamin Waraich er en af dem, som mange gange har oplevet at blive afvist i døren til en natklub. Han er ikke i tvivl om, at hans hudfarve bærer skylden. Hans forældre er fra Pakistan, men han er født og opvokset i Danmark.
»Det bliver ikke i aften, drenge.«
Lige præcis denne sætning har han nemlig hørt utallige gange i natklub-køen, hvor han, uden en reel begrundelse, ikke er blevet lukket ind.
»Det er den værste følelse nogensinde, når man bliver afvist i døren. Det er det øjeblik, hvor jeg har følt mig mindst dansk. Det er virkelig en voldsom følelse, og det er så unfair,« fortæller Benjamin Waraich.
I et af tilfældene stod Benjamin Waraich og hans ven, der er dansker, men født i Iran, i køen til en københavnsk natklub. Her blev de begge afvist af dørmanden med den begrundelse, at der blev afholdt et privatarrangement på klubben. Men det viste sig ikke at være tilfældet.
»Dørmanden gav os elevatorblikket, mens hans lukkede de andre i køen ind for næsen af os. Han spurgte ikke engang, om vi var inviteret,« fortæller Benjamin Waraich.
Etniske kvoter
Han spurgte nogle af de andre gæster, der stod ude foran klubben og røg, om de var til et privatarrangement. Det afviste de alle.
En pige hentydede til, at klubben muligvis arbejdede med såkaldte kvoter. Nogle steder vil de kun lukke et bestemt antal personer ind med anden etnisk baggrund, forklarer Benjamin Waraich.
»Det er meget frustrerende. Jeg tager nu kun hen til steder, hvor jeg ved, at jeg kan komme ind, og hvor der ikke er dørmænd, for det er alt for ydmygende at blive afvist.«
Han er positiv over for Københavns Kommunes nye tiltag, men mener, at det er nødvendigt også at tage andre metoder i brug for at komme problemet til livs.
»Hvis der ikke er en økonomisk konsekvens, så tror jeg ikke, at klubberne vil tage det seriøst. I Norge har de en ekstra tilføjelse i deres lov om servering af alkohol, der siger, at man får frataget sin bevilling, hvis der diskrimineres i døren. Det bør vi også have i Danmark,« forklarer han.
Stem på Facebook
På Stemplets Facebookside er det muligt at stemme på den klub, som man synes har ’Byens Bedste Dør’. Vinderen kåres den sjette maj.
Du kan se, hvilke klubber der er med i ordningen her eller på Stemplets Facebookside.
