Snyder du med skatten på internettet, ryger du i karantæne hos skattefar.
Nogle danskere har lidt for lange fingre, når de sidder foran tastaturet og skal indtaste skatteoplysningerne. Bliver det opdaget, ryger man i karantæne fra Skats TastSelv-system.
- Cirka
5.000 personer har været udelukket i forbindelse med forskudsregistrering 2011, siger Johnny Fussing, der er specialkonsulent hos Skat.
Henover weekenden var rigtig mange danskere inde på Skats hjemmeside for at tjekke årsopgørelser og rette eventuelle fejl. Men den mulighed er det altså ikke alle, som har.
Tilbage i oktober 2010 fik Skat et våben i kampen mod de elektroniske skattesnydere. Her fik man indført denne karantæneordning, så de, der vælger at snyde, mister deres adgang til TastSelv-systemet på Skats hjemmeside. Karantænen varer typisk i omkring et år. I løbet af den periode, skal de karantæneramte i stedet kontakte Skat personligt og dokumentere deres fradrag.
- Disse personer er frataget, at de via TastSelv kan gå ind og ændre noget på deres årsopgørelse eller
forskudsregistrering, siger Johnny Fussing.
Dermed kan de ikke længere taste fiktive tal ind i års- og forskudsopgørelserne og på den måde få fradrag, som de ikke er berettiget til - og dermed få penge tilbage i skat.
Mens der var omkring 5.000 personer i karantæne i forbindelse med forskudsopgørelsen for 2011, er der allerede 800 personer, som er udelukket fra at bruge TastSelv-systemet i 2012. Hvor højt det tal ender med at blive kommer an på, hvor mange svindlere det lykkes for Skats taskforce at få slået krogen i.
Johnny Fussing fortæller, at det meste snyderi sker i forbindelse med at angive fradrag i personlig indkomst, befordring og fradrag for rejseudgifter, som man ikke er berettiget til.
Det er svært at sige, hvor mange penge Skat sparer ved, at man udelukker disse personer, som har sugerøret lidt for langt nede i pengetanken, men et forsigtigt bud lyder på mellem 10-50 milioner kroner årligt.
Udover at blive udelukket fra TastSelv-systemet, er det også ulovligt at snyde med skatten. Det kan enten koste en bøde- eller fængselsstraf.
5.000 personer i karantæne hos Skat


shoppingtips med reklamelinks
Bliver flået
væk lige nu
Bliver flået
væk lige nu
Bliver flået
væk lige nu
kilkaya stream group placeholder

shoppingtips med reklamelinks
Det er rigtig
kvalitet
Det er rigtig
kvalitet
Det er rigtig
kvalitet
Trump bekræfter
Charlie Kirk
er død
Charlie Kirk
er død
Charlie Kirk
er død