Den belgiske brostensbaron Johan Museeuw hævder, at tavshedens lov stadig er gældende i professionel cykelsport og langer ud efter Brian Holms kollega, Wilfried Peeters.

Han var en af de store. Helt store. Men tiden efter karrierens afslutning har ikke været opløftende for Johan Museeuw.

Den 49-årige belgier, der undervejs i karrieren nåede at vinde løbsmonumenter som Flandern Rundt og Paris-Roubaix ikke færre end tre gange, har ikke som mange af sine samtidige fundet sig til rette med et arbejde indenfor sporten.

En skilsmisse og en mislykket lancering af racercykler i eget navn, har næppe heller gjort tingene nemmere for Museeuw. Men det, der smerter eks-verdensmesteren fra 1996 mest, er følelsen af at være sortlistet i den sport, han prrægede gennem mere end et tiår.

Johan Museeuw indrømmede i 2007 at have brugt doping. Ganske vist med en halvbagt tilståelse, hvor han brugte udtrykket »ikke hindrede procent ærlig« om de metoder, der mod slutningen af karrieren fik sat fart på cyklen.

»Jeg tog doping fordi alle andre gjorde det. Men er det fair, at folk som Armstrong og Boogerd (tidl. team-kollega med Michael Rasmussen red.) nu skal være syndere? Det synes jeg ikke. Det er forkert. Selv i dag ser jeg folk i feltet, som også kørte dengang, men de er tavse,« lyder det fra Museeuw, som i anledning af sin nært forestående 50 års fødselsdag har talt med magasinet De Zondag.

»Måske var der to procent, som ikke tog EPO. Edwig van Hooydonck (stort belgisk talent) var en af dem, men ellers var alle på det samme spor. Forskellen er, at de andre holder kæft, men det var ikke en mulighed for mig. Men selvbe indrømmmelse var en befrielse,« erkender Museeuw, som blev stærkt belastet af telefonaflytninger mod en dyrlæge, der leverede forbudte præparater til den folkekære rytter.

Blandt de navne fra den professionelle cykelmiljø, der har vendt Johan Museeuw ryggen, er hans gamle ven og team-kollega Wilfried Peeters, der i dag fungerer som sportsdirektør hos QuickStep.

»Jeg dedikerede ofte mine sejre til holdet - dengang troede jeg det var lige med venskab. I dag ved jeg, at det ikke er muligt at have venner indenfor cykling. Du er ikke andet et et rygnummer,« funderer en desillusioneret Museeuw med særlig adresse til Peeters, som han dengang også plejede et venskab med udenfor sæsonen.

»Efter min indrømmelse vendte han mig ryggen. Man skulle ellers tro, at i en så vanskelig tid, skulle du kunne ringe til din gode ven, men han ville beskytte sin stilling hos QuickStep. Så ved du på den anden side, at det ikke var venskab. Men det er et sår, der ikke kan hele,« erkender den gamle klassikerhaj.