Den kinesiske autokrat Xi Jinping viste natten til onsdag dansk tid sit mest potente militære grej frem.
Atomvåben, hypersoniske missiler, laser-luftforsvar, kampvogne og droner trillede hen over Den Himmelske Freds Plads.
Tusindvis af soldater gik i takt, mens Ruslands præsident, Vladimir Putin, og Nordkoreas diktator, Kim Jong-un, kiggede med. On location.
Samlet for at udfordre USA’s rolle som supermagt.
Spørger man en ekspert, skal Kinas nyvundne styrke ikke overvurderes, selvom den kinesiske militærindustri er skræmmende effektiv.
»USA er stadig det eneste land, som kan udøve sin magt globalt,« siger Andreas Forsby, der er seniorforsker ved DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier.
Han henviser blandt andet til, at Kina kun har én base i det østafrikanske land Djibouti. USA har 750 baser rundt i verden.
»Derfor er det primært i nærområdet, at Kina i dag kan udøve sin magt. Det vil sige i Taiwanstrædet, Det Sydkinesiske Hav og Det Østkinesiske Hav,« siger Andreas Forsby.
Han fortæller, at den kinesiske strategi er møntet på at blive en regional stormagt, hvis vigtigste opgave er at indlemme Taiwan i »moderlandet« Kina.
Ifølge amerikanske efterretninger har Xi Jinping beordret sine generaler til at klargøre militæret til i givet fald at kunne indlemme Taiwan i Kina i 2027.
»Og det er det, som den kinesiske oprustning handler om,« siger Andreas Forsby.
Taiwan er ikke officielt anerkendt som land, men har en vis grad af autonomi.
USA har i årtier været allieret med det demokratiske Taiwan, og i bedste pokerstil har supermagten haft en politik om såkaldt ‘strategisk usikkerhed'.
»USA er Taiwans absolut vigtigste militære partner, men uden en officiel politik i forhold til, hvordan USA vil forholde sig til en kinesisk blokade eller fuldskala-invasion af Taiwan,« siger Andreas Forsby.
»Så fra kinesisk side ved man ikke helt, hvor man har USA. Og den usikkerhed er en helt bevidst strategi,« siger Andreas Forsby.
Han fortæller, at Kina har oprustet særligt på det maritime område med avancerede hangarskibe, havdroner, krydsermissiler og ballistiske missiler kaldet ‘hangarskibsdræbere’, som kan ramme amerikanske skibe, hvis landet vælger at komme Taiwan til undsætning.
»Formålet er at kunne omringe Taiwan, penetrere det amerikanske militærforsvar og ramme amerikanske flådestyrker, så man kan lave det, der fra kinesisk side betragtes som en genforening,« siger Andreas Forsby.
Kina har da også pustet sig op med militærøvelser i blandt andet Taiwanstrædet og Det Sydkinesiske Hav for at intimidere Taiwan.
Men en ting er øvelser. Noget andet er rigtig krig.
Og her er der en markant forskel på Kina og USA, fortæller Andreas Forsby.
»USA har siden Anden Verdenskrig været involveret i et utal af krige og konflikter. Modsat Kina, som ikke været i krig siden en grænsestrid med Vietnam i 1979. Så man kan stille spørgsmålet, om Kina er i stand til at gennemføre en væbnet konflikt. Det kan USA,« siger Andreas Forsby og fortsætter:
»Kinas militær har arbejdet hårdt på at integrere de forskellige værn, det vil sige luftværnet, søværnet og hæren. Men vi ved ikke, om de kan spille sammen i en væbnet konflikt«.
Officielt har USA ikke baser på Taiwan. Man vil ikke tirre Kina. Men USA er til stede, fortæller Andreas Forsby.
»USA har militære rådgivere og specialtropper i Taiwan og er også storleverandør af våben,« siger han.
Militærparaden i Beijing var en fejring af 80-året for det japanske nederlag i Anden Verdenskrig og en del af et topmøde i organisationen Shanghai Cooperation Organisation (SCO) - en løs sikkerhedspolitisk og økonomisk sammenslutning af lande, som ikke betragter sig som en del af Vesten.
Landene tæller blandt andet Pakistan, Belarus, Indonesien, Tyrkiet og Indien samt en række lande fra Kaukasien. I alt 26 statsledere overværede militærparaden.
Topmødet slutter onsdag.
