Det så sort ud i starten, da Dansk Arbejdsgiverforening begyndte at analysere, hvordan det gik med den første store årgang af syriske flygtninge, som fik opholdstilladelse i 2014.

Efter halvandet år var kun 3 pct. kommet i job. Efter to år steg beskæftigelsesgraden til knap 10 pct., men det var først i år tre – altså i 2017 – at syrerne tog et ordentligt spring fremad til 25 pct.

Det er et stort spring, som DA berettiget jubler over i Jyllands-Posten. Det siger dog også noget om arbejdssituationen generelt for flygtninge, at man jubler over, at hver fjerde i befolkningsgruppen er i arbejde. Og i øvrigt sakker de syriske kvinder langt efter mændene. Her er kun hver 10. i arbejde.

Det er heller ikke til skade for flygtninge, der gerne vil ind på arbejdsmarkedet, at vi er midt i en højkonjunktur. Økonomien buldrer derudad, flere end nogensinde er i job, velstanden har ifølge regeringen aldrig været større, og virksomhederne skriger på arbejdskraft.

Men ifølge DA har de politiske tiltag på området også været stærkt medvirkende til, at det går fremad med beskæftigelsen for landets største flygtningegruppe.

Integrationsydelsen giver et større incitament til at komme i arbejde, og ved trepartsaftalen i 2016 indførte man en form for elevløn, der gør det nemmere for flygtninge at komme ind på arbejdsmarkedet. Desuden er kommunerne begyndt at lede aktivt efter arbejdspladser til flygtningene i stedet for at starte med at sende dem på danskkurser.

Man lærer bedst dansk ved at være på en arbejdsplads, og det giver selvtillid at få ansvar og tjene sine egne penge. Desuden kan de syrere, der er kommet i arbejde, måske inspirere andre.

Det er afgørende for vellykket integration, at udlændinge kommer i arbejde. Økonomisk er det også dobbelt op for samfundet, fordi personen går fra at være en udgift til en indtægt.

Hvis højkonjunkturen dermed kan booste integrationen, er det også win-win for alle parter.