Joy Fryd Larsen
Joy Fryd Larsen Foto: Liselotte Sabroe Liselotte Sabro

Efterladenskaber fra operationer, toiletbesøg og seksuelle akter: Vend et menneske på vrangen, og jeg har set det hele – på Facebook. I april 2014 havde jeg således fået serveret alt, hvad der rimer på ‘du tager søreme fotos med god opløsning’, men da havde jeg endnu min mest grænseoverskridende oplevelse til gode.

For tre et halvt år siden blev min morfar pludseligt meget syg, og lægerne var ikke længe om at meddele, at de kun kunne tilbyde livsforlængende behandling.

btnyhed

Da forskrækkelsen over den udmelding havde lagt sig, tog min morfar den beslutning, han altid gjorde, når noget gik ham alvorligt imod: Han besluttede sig for at være glad. Hans sidste tid var derfor fuld af varme og kærlighed omstændighederne til trods.

Af samme grund var jeg heller ikke efterladt i chok, da han to måneder senere gik bort. Hvad, der rystede mig, var måden, hvorpå jeg erfarede, at min morfar havde taget sit sidste åndedrag.

(Min morfar blev syg i februar 2014 og døde i april samme år.)

Jeg var på arbejde, da min mor sendte mig en SMS med teksten: ‘Hej skat, ring lige, når du kan,’ efterfulgt af en sjælden – og af samme grund afslørende – smiley.

Jeg vidste godt, hvad hun ville fortælle mig, men da intet var bekræftet, kunne jeg slå tanken hen og passe mit daværende job som vært på et landsdækkende tv-program. Live. Der var kort tid til, at jeg skulle på, og jeg kunne derfor godt holde min ‘nysgerrighed’ i skak så længe.

btnyhed

I stedet for at tale om vind og vejr med mine kollegaer, loggede jeg på Facebook - ungdommens go-to-fix, når verden bliver for påtrængende - for at komme på andre tanker. Men det første, der mødte mig, var et familiemedlem, der var kommet min mor i forkøbet.

‘Nu er min far sovet stille ind. Hvil i fred.’

Min morfar var død.

(Her sender jeg musikprogrammet ‘Voodoo’ på 7’eren bare 20 minutter efter, at jeg har fået besked om min morfars bortgang på Facebook.)

Efter udsendelsen ringede jeg til min mor og fortalte, at Facebook allerede havde serviceret mig med den triste nyhed, og ganske i sin fars ånd var hendes reaktion et grinende:

»Han er ikke engang blevet kold endnu.«

Morbid kommentar, men sandfærdig: Min morfar var død bare tre timer forinden, og Facebook vidste det allerede. Længe før at jeg gjorde.

(Min morfars dødsannonce på Facebook gav mig stof til eftertanke - jeg havde nemlig selv været flittig til at dele private oplysning om hans helbred på de sociale medier.)

Familiemedlemmet, der skrev den omtalte statusopdatering, gjorde det ikke af et ondt hjerte, hvorfor jeg heller ikke bærer nag. Vedkommende var blot en del af den internetkultur, som vi alle har været med til at skabe og acceptere.

I den følgende tid tænkte jeg meget over, hvad jeg egentlig selv havde haft for vane at dele på de sociale medier? Det korte svar var: Mere end jeg delte med den virkelige verden.

btnyhed

‘Tænk før du taler - og før du trykker Enter,’ har min huskeregel siden været. De sociale medier kan nemlig godt blive for ’sociale’.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook