Ganske få centimeter var efter alt at dømme forskellen på liv og død for en taiwanesisk taxachauffør og hans kvindelige passager onsdag.

Det, der lignede en helt almindelig taxatur, udviklede sig dramatisk, da de to kom kørende på en motorvejsbro og pludselig blev ramt af et passagerfly.

TransAsia flight GE235 med 58 mennesker ombord var kort tid forinden lettet fra Taipei Sung Shan lufthavn i Taiwan, men kort efter take off fik flyet tilsyneladende motorproblemer.

LÆS OGSÅ:

Vidner beskriver, hvordan de så flyet slingre mellem nogle højhuse, før det krængede til den ene side og ramte bilen og derefter broen over floden Keelung.

De vanvittige billeder af styrtet, blev fanget på den bagvedkørende bils dashboard-kamera: Den type kamera er meget almindelige i den del af verden. Det er et kamera, som sidder i forruden og som kan bruges til at sikre bevis i forsikringssager.

LÆS OGSÅ:

På videoen kan man se, hvordan chafføren få øjeblikke senere stiger ud af taxaen. I live og uskadt.

Både han og hans kvindelige passager blev kørt til sygehuset med lettere skader.

»Jeg besvimede lige efter, at vi blev ramt af flyet,« skal chaufføren ifølge lokale medier have sagt til sin læge.

TAIWAN-AIRPLANE/

En talsmand for chaufførens taxa-selskab har ifølge den britiske avis The Guardian udtalt, at chaufføren pådrog sig en hjernerystelse.

Havde bilen været blot en halv meter længere fremme på broen, havde flyet ramt hele bilen.

I skrivende stund tyder meget på, at mindst 31 mennesker har mistet livet, mens 15 personer er bekræftede reddet ud af flyet.