Ingen kom alvorligt til skade, da en 81-årig amerikansk buschauffør gik fra dør til dør i Florida og tilbød gratis brystundersøgelse. To kvinder føler sig dog godt dumme. - Undskyld Frue, men kunne de tænke dem en gratis brystundersøgelse.

Sådan cirka lød tilbuddet, da den i dag 81-årige Phillip Winikoff gik fra dør til dør i et forstadskvarter i Broward County i solskinsstaten Florida.

Og mindst to kvinder kunne åbenbart ikke modstår det gavmilde tilbud.

Således lukkede både en 33-årig og senere en 36-årig kvinde den flinke 'doktor' indenfor.

Ansigt til ansigt og med hænderne på alle de forkerte steder, virkede den gode doktor dog ikke så professionel, som han havde givet indtryk af på dørtrinnet.

Og den 33-årige kvinde ringede hurtigt til politiet.

Da Broward Countrys sheriff nåede frem, var 'lægen' allerede i gang med sin anden 'patient'.

Og han blev anholdt uden drama eller modstand. Og både kittel og dét, én af kvinderne havde kaldt en 'rigtig lægetaske', blev konfiskeret.

Senere har det vist sig, at Phillip Winikoff i virkeligheden er buschauffør for en lokal bilforhandler.

Og nu risikerer 'Doktor Pilfinger' et par år bag tremmer.