KØB PLUS!

Ny forskning: Yoghurt kan helbrede høfeber

Den gør immunsystemet stærkere, viser britisk forskning.

 Det er rigtig godt for maven og fordøjelsen. Og nu viser det sig også at være et effektivt våben mod høfeber, som titusinder af danskere er plaget af.

Britiske forskere tester en yoghurtdrik, som ser ud til effektivt at kunne modvirke høfeber ved at styrke immunsystemet. Tidligere studier har allerede påvist, at såkaldt probiotisk yoghurt har en kraftig immunstimulerende virkning.
 
Den nye test gennemføres ved East Anglia-universitetet i England, hvor en pilotundersøgelse på en mindre gruppe af personer med høfeber har vist, at yoghurtdrik med højt indhold af bakterien Lactobacillus casei Shirota (LcS) tydeligt hjælper immunsystemet med hensyn til at modstå den kraftige pollen-påvirkning.
 
- Tidligere forskning har fundet, at disse drikke faktisk forandrer immunsystemet," siger dr. Andrew Wilson, førende britisk forsker i høfeber og astma, East Anglia-Universitetet, til den britiske avis Daily Express.

Forskeren er ret overbevist om på, at yderligere forskning vil tilvejebringe yderligere håndfaste beviser på, at yoghurtdrikke kan helbrede høfeber. Lige nu udvælges forsøgspersoner til et meget større forsøg.

Læs også: