Laura fik torsdag fint besøg i sit køkken, da prins Henrik og prinsesse Athena sammen med mor og far var en tur forbi Korsbæk på Bakken.

Selvom besøget i Korsbæk i børnehøjde ikke slog turen i den gamle rutsjebane, så var Prins Joachim og prinsesse Marie glade for rundvisningen i Matador-kulisserne.

»Jeg er stor fan af Matador,« erklærede prins Joachim efter besøget og prinsesse Marie havde bestemt også kun rosende ord om den danske TV-serie:

»Det var sådan jeg lærte at tale dansk,« sagde hun.

 Prins Joachim, Prinsesse Marie og børnene Henrik og Athena får også hilset på Katrine og grisehandler Larsen fra Matador. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix 2017
Prins Joachim, Prinsesse Marie og børnene Henrik og Athena får også hilset på Katrine og grisehandler Larsen fra Matador. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix 2017 Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vis mere

Måske det er tid til, at prins Henrik og prinsesse Athena også skal stifte bekendtskab med livet i stationsbyen, når DR 1 til maj sender Matador i en ny i en ny og forbedret kvalitet.

»Så får vi den op på storskærmen derhjemme,« sagde prins Joachim.

I dag fik de to små i hvert fald en lille forsmag på de søde sager i Lauras køkken, da de (vist nok uden at få lov) snuppede et stykke af den nye Lise Nørgaard-kage.

I Lauras køkken fik de smagsprøver på den nye Lise Nørgaard kage. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix 2017
I Lauras køkken fik de smagsprøver på den nye Lise Nørgaard kage. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix 2017 Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vis mere

Familien var i Dyrehaven for at åbne Bakken til en ny sæson. Selv om vejret ikke viste sig fra sin mest artige side, var prinsesse Athenas bordeauxrøde gummistøvler i hopla.

Prins Henrik og prinsesse Athena fik lov til at låse Dronningeporten til forlystelsesparken op og dermed åbne Bakken. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix 2017
Prins Henrik og prinsesse Athena fik lov til at låse Dronningeporten til forlystelsesparken op og dermed åbne Bakken. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix 2017 Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vis mere

Hun fik sammen med sin bror prins Henrik lov til at låse Dronningeporten til forlystelsesparken op, og straks var gummistøvlerne klar til at indtage Bakken. Men nej, prinsesse Athena skulle tilbage i hestevognen og fragtes en anden vej ind til rustjebanen, så hun konstaterede skuffet:

»Jeg troede, vi skulle på Bakken.«

Den kongelige familie blev kørt rundt i hestevogn ved dagens åbning af Bakken. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix 2017
Den kongelige familie blev kørt rundt i hestevogn ved dagens åbning af Bakken. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix 2017 Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vis mere

Efter en kort tur i hestevogn var humøret dog atter højt, da hun fik øje på den 85-år gamle trækonstruktion:

»Er det den gamle rustjebane? Jæyyy!« lød det begejstret, mens gummistøvlerne satte retning mod bagerste vogn, som hun delte med sin far.

Højdepunktet i børnehøjde var turen i den gamle rutsjebane. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix 2017
Højdepunktet i børnehøjde var turen i den gamle rutsjebane. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix 2017 Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vis mere

Nu kan Hans Højhed vist ikke komme længere op, blev det konstateret fra jorden. Begejstringen var da også at høre, da hele familien var nede på jorden igen.

»Det var SÅ sjovt,« lød det fra den lille prinsesse og prins Joachim kunne supplere:

»Det gælder om ikke at holde fast.«

Især prinsesse Athena var svært begejstret ved dagens besøg i forlystelsesparken på Dyrehavsbakken torsdag. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix 2017
Især prinsesse Athena var svært begejstret ved dagens besøg i forlystelsesparken på Dyrehavsbakken torsdag. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix 2017 Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vis mere

Matador

Pjerrots barnebarn var med til at tage imod den kongelige familie.
Pjerrots barnebarn var med til at tage imod den kongelige familie. Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vis mere

Se Matador-byen genopstå på Bakken: Kom på virtuel rundtur i Korsbæk: