Angreb Per Stig for rejser med privatfly, men..

Lykketoft elskede selv privatfly

Per Stig og Lykketoft

Her Per Stig Møller (tv), da han overtog udenrigsministeriet fra Mogens Lykketoft i 2001. (Foto: NILS MEILVANG) Se stort billede

Mogens Lykketoft angreb mandag tidligere udenrigsminister Per Stig Møller for sine mange rejser med privatfly. Nu viser det sig, at Mogens Lykketoft selv benyttede privatfly i stor stil, da han var udenrigsminister.

For to døgn siden pudsede Mogens Lykketoft, der var udenrigsminister indtil 2001, Rigsrevisionen på sin efterfølger i embedet, den konservative Per Stig Møller, fordi han i stort omfang har brugt privatfly til sine mange udlandsrejser.

Mogens Lykketoft sagde, at det kun var 'meget undtagelsesvist', at han selv brugte de dyre, private fly - han huskede 'på stående fod én gang,' nemlig da han skulle fra Bruxelles til København et døgn efter terrorangrebet mod USA 11. september 2001.

B.T. afdækker imidlertid onsdag, at Mogens Lykketoft har en voldsom dårlig hukommelse.

En opgørelse fra Udenrigsministeriet afslører, at Mogens Lykketoft i sine sidste otte måneder som udenrigsminister - fra marts til oktober 2001 - brugte de privat chartrede fly ikke færre end 14 gange.

Til sammenligning brugte Per Stig Møller også privatfly 14 gange, men på 10 måneder. 

Kunne have taget rutefly

Samtidig viser B.Ts gennemgang, at mens Per Stig Møller i flere tilfælde brugte privatfly på rejser med mange stop, eller på rejser til for eksempel Georgien og Tadjikistan, hvortil det er vanskeligt at komme med rutefly, fløj Mogens Lykketoft i alle 14 tilfælde til lande i Europa.

Mogens Lykketoft fløj seks gange til Luxembourg, to gange til Bruxelles og én gang til Stockholm - i de fleste tilfælde var der tale om planlagte møder i byer, hvortil der går rutefly mange gange om dagen.

Den 19. juni 2001 chartrede Mogens Lykketoft endda et privatfly for at tage til 'diplomatfrokost' i Rønne på Bornholm.

Mogens Lykketoft siger i en kommentar til B.T., at han 'åbenbart ikke har haft styr på', hvor meget han har rejst, og at han "simpelthen ikke kan huske", at han i så stort omfang har fløjet i privatfly.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: