Helle og Villy-billederne, Venstre bruger i deres storstilede annoncekampagne, er ikke til salg. Ikke om så Venstre tilbyder en million.
Det siger fotografen, som har taget portrætbillederne, Lars Svankjær, til bt.dk.
Lars Svankjær er chokeret og dybt forundret over, at Venstre kan finde på at bruge billederne uden overhovedet at spørge ham.
- Svaret ville have været klart nej. Jeg er jo blevet hyret af S og SF til at tage billederne. Og så er det klart, at jeg ikke vil sælge dem til modparten, siger han.
LÆS OGSÅ:
Venstres partisekretær, Jens Skipper Rasmussen, siger til eb.dk, at han håber at finde en løsning i dialog med Lars Svankjær. Men det kan han godt glemme.
- Jeg sælger ikke billederne, om så de tilbyder en million, siger Lars Svankjær.
Lars Svankjær tog billederne i sit atelier i København i maj 2010. Han har også taget portrætter af alle Socialdemokraternes kandidater til valgplakaterne til folketingsvalget.
- Jeg kræver ikke som sådan at de stopper brugen af billederne. Men det bør de jo selv tage initiativ til. Og i hvert fald vil jeg fra nu af kræve betaling for enhver brug af billederne. Og det bliver en meget høj betaling. For det første bruger de billederne uden at bede om lov. For det andet har de ikke skrevet mit navn.
- For det tredje har de manipuleret med billederne - de har flyttet Helles hårgrænse. Og så foregår der også noget på deres weebsite, hvor der bliver skubbet til mit billede. Det hele er ulovligt. Det er helt grotesk, siger Lars Svankjær.
Fotografens advokat skriver i et brev til Venstres formand Lars Løkke Rasmussen:
'Deres benyttelse sker uden samtykke fra min klient og bestilleren - og udgør således en klar krænkelse af opretshavsloven. Under henvisning til opretshavslovens paragraf 84 opfordres de til omgående at bringe den retsstridige adfærd til ophør og herunder tilintetgøre ethvert af de omhandlende portrætfotos i deres besiddelse'.
Fotograf: Vil ikke sælge billederne for en million


Opbrud i verden
Storalarm
lige nu
Storalarm
lige nu
Storalarm
lige nu
kilkaya stream group placeholder
'Ekstremt amatøragtigt'
Farce
i Norge
Farce
i Norge
Farce
i Norge