I den lange periode op til valget kørte LO en lang række annoncer, der angreb Lars Løkke Rasmussen-regeringen for at ville afskaffe efterlønnen. Noget lignende er vil de ikke gøre i forhold til Helle Thorning-Schmidt (S), selvom den nye statsminister kommer til at afskaffe efterlønnen.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det skriver LOs formand, Harald Børsting, i et mail-svar til bt.dk.

- Vil du kunne lægge 600 mursten om dagen ... som 71-årig? Det skal fremtidens murersvende, hvis Lars Løkke Rasmussen afskaffer efterlønnen.

Sådan lyder en af annonceteksterne ved siden af en forstørret nedslidt hånd.

KLIK DIG VIDERE UNDER BILLEDET ØVERST OG SE LO'S ANNONCER MOD LØKKE

Det er ganske rigtigt, at daværende Lars Løkke Rasmussen (V) lavede en aftale om en tilbagetrækningsreform med De Konservative, De Radikale og Dansk Folkeparti i foråret, men den nye regering kommer til at stemme for reformen. Det står i regeringsgrundlaget.

Derfor fandt bt.dk det nærliggende at spørge Harald Børsting, om han ville indrykke annoncerne igen med omvendt fortegn.

Jeres annoncer gjorde op med den gamle regerings økonomiske politik, men den nye regering, som I støttede med annoncerne, kommer ikke til at bevare efterlønnen. Laver I annoncerne igen bare med Helle Thornings navn på i stedet for?

- Nej.

Hvorfor/hvorfor ikke?

- Annoncerne var rettet mod efterlønsindgrebet og ikke regeringen. De blev indrykket på et tidspunkt, hvor vi vurderede, at vi havde mulighed for at påvirke udfaldet af efterlønsindgrebet.

Har det ikke været spild af jeres medlemmers penge at køre de annoncer?

- Nej. Vores medlemmer forventer, at vi forsvarer deres interesser, og det gjorde vi med efterlønsannoncerne.

Hvis skyld er det, at det, I ønskede, mislykkedes?

- De partier, der står bag tilbagetrækningsaftalerne.

Den nye regering kommer til at afskaffe efterlønnen, har ikke penge nok til forbedringer på folkeskolen og har netop lovet skattelettelser til de rigeste. Synes du, I når jeres mål med annoncerne?

- Ja, vi ville vise konsekvenserne af efterlønsindgrebet, og det lykkes.Også 3F har lavet annoncer om efterløn rettet mod Lars Løkke Rasmussen, men fagforbundets formand Poul Erik Skov Christensen sagde i B.T. i går, at de heller ikke ville lave annoncerne med Helle Thorning-Schmidt.

Det samme gælder 3Fs annoncer om skattelettelser til de rigeste, selvom den nye skatteminister, Thor Möger Pedersen (SF), har udtalt, at han vil hæve grænsen for topskatten.