MALAYSIA: Produktionsholdet lover konstant, at der sker meget nyt i "Robinson Ekspeditionen" år 2000, og det gælder også blandt deltagerne. Men der er nu også meget, der er som det plejer. Der er et par - per definition - lækre piger og drenge, så hr og fru Husar har noget godt at se på.

Der er en nydansker med anden kulturel baggrund, så de også er repræsenteret. Og der er, som du kan læse andetsteds, en omvendt tidligere taber.

Af generelle træk kan nævnes syv deltagere i 30'erne, syv københavnere eller storkøbenhavnere og seks fitness-freaks foruden en masse andre sportsdyrkere.

"Holdet ser enooormt lovende ud på papiret. Men det er jo først, når de bliver presset, at vi kan se, hvordan det fungerer," siger ekspeditionsleder Thomas Mygind, der har været med til castingen "i slutfasen".

"Det første Robinson-hold var selvfølgelig bedst," mener den udgaves vinder, Regina Pedersen, som er med i Malaysia som deltagervejleder og praktisk gris. "Men mit indtryk er positivt.

Der er flere stærke personligheder, hvilket er godt for gruppen og deres oplevelser, hvis de kan finde sammen. Og hvis de ikke finder sammen, bliver det godt fjernsyn."

Bitten Bisgaard, 36 år, grafisk designer og single fra Østerbro, København.

Fritid: Yoga, læsning og en god film.

Personlig ting: Snorkeludstyr og svømmefødder, fordi "det er fed meditation at snorkle.

B.T.-kommentar: "Yoga-Bissen", har styr på menneskelig adfærd og sig selv, og går direkte i struben på Robinson-trofæet.

Lærke Annalia Bregenhøj, 25 år, butikschef i "Friluftsbolaget" og single fra Søborg.

Fritid: Golf, klatring og mountainbike.

Personlig ting: Golfkølle og tre golfbolde.

B.T.-kommentar: Lille selvstændige "Ælling", som vennerne kalder hende, bliver populær med sit golfsæt, men får problemer med ikke at få det sidste ord.

Birgitte Hoff, 56 år, folkeskolelærer og single fra Holbæk.

Fritid: Sport, læsning og rejser.

Personlig ting: Fiskeline og en meget lille krog.

B.T.-kommentar: Alderspræsidenten er vant til at leve på en sten og er samtidig holdets helt stille vand. Pas lidt på hende, favoritter!

Signe Ilkjær, 27 år, folkeskolelærer og single fra Haderslev.

Fritid: Styrketræning og en tur i biffen.

Personlig ting: Hovedpude, "fordi det bliver helt vildt hårt at sove på rafter.

B.T.-kommentar: "Ile-Signe" har fuld fart på mundtøjet, og er som en Regina II blandt favoritterne.

Victorine Njoh Pedersen, 33 år, frisør, der kom til Danmark fra Cameroun som 15-årig og bor sammen med sin kæreste og fem-årige datter i Århus.

Fritid: Musik, fitness og aerobic.

Personlig ting: 3 dl. hjemmelavet kryddermix.

B.T.-kommentar: Denne Robinson-udgaves mørke krydderi taler meget og med alle. Ingen kan vist blive sure på hende.

Pia Rosholm, 32 år, model, passageragent i Kastrup Lufthavn og single fra Frederiksberg, København.

Fritid: Fitness, svømning, ski og læsning.

Personlig ting: Hængekøje, som har plads til flere.

B.T.-kommentar: "Mus" ligner en, der gerne vil tilbage!

Roxanne Tirkov, 35 år, hjemmevejleder for unge psykisk udviklingshæmmede, single, der bor sammmen med sin 18-årige pige og to sønner på 15 og ni i Albertslund.

Fritid: Venner, læsning og dans.

Personlig ting: Bogen "Helbredende tanker" om meditation og selvudvikling.

B.T.-kommentar: "Rox" skal nok blive både populær og anstrengende med sin bog.

Christina Vilsøe, 22 år (23 på lørdag), klinikassistent hos tandlæge, bor sammen med sin kæreste i Roskilde.

Fritid: Shopping, fitness og aerobic.

Personlig ting: Selvoppusteligt liggeunderlag.

B.T.-kommentar: Holdets Benjamin er en ægte Kathleen Cai Sørensen - se bare på billedet!

Ebbe Dag Christensen, 54 år, overlæge i karkirurgi ved Slagelse Sygehus, tidligere kamptropsoldat udsendt i Golfen og Bosnien, gift på 22. år, tre sønner på 28, 21 og 17 år, fra Odense.

Fritid: Sejlsport, terrænløb, rapelling.

Personlig ting: Tandbørste.

B.T.-kommentar: Overlægen er en temperamentsfuld blanding af en fornuftig-Per, som sidste års Stakroge og første års Henrik Ørum.

Birger Jensen, 32 år, overkonstabel i hæren og tidligere udsendt i Irak, Kuwait og Bosnien, bor sammen med sin kæreste og deres fem måneder gamle tvillingepiger.

Fritid: Dykning, faldskærmsudspring og motorcykel.

Personlig ting: Overlevelsesbog.

B.T.-kommentar: "Biker Jensen" - al sammenligning med Biker Jens ønskelig - er så nervøs, når presse og kamera er i nærheden, at han gemmer sit store ydre bag en masse smart mundgejl.

Jens Harrekilde Jensen, 41 år, landmand med 220 malkekøer, gift på ottende år, har søn og datter på fem og tre år, fra Gislev på Fyn.

Fritid: Jagt, personlig udvikling og at lære russisk.

Personlig ting: Russisk lærebog.

B.T.-kommentar: "Havre-Jens" spekulerer ikke på de 250.000, men har måske alligevel økonomiske hensigter, da han overrakte alle pressefolk en reklamefolder for sit landbrug og gårdmejeri.

Frank Markussen, 25 år, elektriker og tidligere, nu fodboldinvalid, Superligaspiller for Hvidovre, fra Tåstrup.

Fritid: Fodbold, kæresten og venner.

Personlig ting: Tre fiskekroge og fiskesnor.

B.T.-kommentar: "Flæbe-Frank", som han kaldes i spøg, får det svært med både træthed, varme, sult og rastløshed, siger han - lyder ikke som en vinder!"

Kim Møller-Nielsen, 23 år, stud. statskundskab, single medlem af Venstres Ungdom, fra Århus.

Fritid: Motion, naturen og computerspil.

Personlig ting: Laminerede spillekort.

B.T.-kommentar: "Knallert-Kim", som vennerne kalder ham, er den nye Henrik fra sidste års Robinson. Stille, rolig, praktisk, ambitiøs og ærlig - klar vindermentalitet.

Sonny Rønne Petersen, 32 år, grafisk design-studerende, tidligere håndværker med kæreste og en otte-årig delesøn fra et tidligere forhold, fra Vesterbro, København.

Fritid: Sin søn, fodbold, hockey og foto.

Personlig ting: Trivial Pursuit.

B.T.-kommentar: "Robin-Sonny er modeldrengen med åbentstående skjorte, der på en eller anden måde er en blanding af både Biker Jens og Henrik fra sidste år.

Søren Sehested, 47 år, psykoterapeut og tidligere succesrig ejendomsmægler, single, fra Gilleleje.

Fritid: Golf, motion, læsning og prøve at få sin tidligere kæreste igen.

Personlig ting: Multispil med skak, mølle og dam.

B.T.-kommentar: Den store direktør blev til "Psyko-Søren", da han kiggede indad i stedet for i pengepungen. En absolut favorit som årets Robinson!