Hvis Georg selv kan bestemme, har han i hvert fald ikke tænkt sig at tjekke ud det næste halve år.

»Nu må vi se, det ville da være rart med et helt år til... Men jeg tror det nu ikke... Vi tager en dag ad gangen.«

Georg Jensen er født d. 14. juni 1906. I søndags fyldte han 109 år.

Et hundrede og ni år.

Vi holder en pause i ærbødighed for Danmarks ældste mand. Den gamle mand har overlevet Den Russiske Revolution, Depressionen, samt to verdenskrige.

Georg er stort set lige så gammel som Eiffeltårnet. Han har set telefonen, radioen, fjernsynet, talefilmen og mobiltelefonen forvandle verden. Set bondesamfundet styrte i grus og industrisamfundet tårne sig op, for igen at lægge sig på knæ for informationssamfundet.

»Jeg er født i 1906. Ja, jeg er Danmarks ældste mand,« smiler han og griner lidt for sig selv.

Hovedet fejler ikke noget

Hovedet fejler heldigvis ikke noget. Kun hørelsen, og så kan det godt være lidt anstrengende og ufatteligt at forholde sig til de mange år, og alt det liv, der er passeret. Men med hans trofaste hjemmehjælper gennem 20 år, Annelise Clausen, som ’tolk’, så går det.

Smilet lurer nemlig hele tiden i Georg Jensens øjne, og hukommelsen har det bedst, når den tager et kvantespring sådan cirka 100 år tilbage i tiden.

Til dengang han var dreng og sprang rundt i korte knæbukser året rundt.

Georg Jensen er født den 14. juni 1906. I søndags fyldte han 109 år.
Georg Jensen er født den 14. juni 1906. I søndags fyldte han 109 år. Foto: Uffe Weng
Vis mere

Husker barndommen klart

»Min far var kammer-lakaj for Christian X. Han var på Sorgenfri Slot og har rejst med Kongen både i Danmark og i udlandet. Han var også på Marselisborg,« husker Georg Jensen, der ikke er så god til at huske de sidste 30-40 år. Til gengæld står en del af barndommen lysende klart for ham:

»Når Kongen kørte til kirke om søndagen, stod vi børn ved vejen. Min bror Henning, min søster Esther og jeg stod og bukkede og nejede udenfor, når Kongen red forbi til kirke.«

»I Lyngby var det hele stenbro, og der var træer ved alle veje. Der var ikke mange køretøjer, for folk de gik dengang, der var ingen biler, for dengang brugte man benene,« Georg Jensen, der både har sit gode humør og smilet siddende i øjnene.

»Georg er glad og taler meget. Jeg har kommet her i over 20 år,« fortæller Annelise Clausen.

»Han gør mange ting selv. For eksempel klarer han selv sin mad i mikroovnen, og han læser aviser for at følge lidt med i, hvad der sker,« fortæller hun.

Tre gange om dagen og to gange om aftenen kommer hun og andre hjælpere fra kommunen forbi Georgs ældrebolig i Skovlunde.

Det er en del år siden, han sidst har været udenfor og nede på gaden. Mindst seks år. Det har han ikke ytret ønske om.

Men i sidste uge kom hans datter og nogle af børnebørnene på besøg.

»Jeg har haft et godt liv. Nu er man jo ikke så frisk og fyrig, som da man var ung,« smiler han.

»Som barn boede vi på Thorsvej i Lyngby. Der havde vi hus med en ret stor grund. Over 4.000 kvadrat-alen. Vil du vide, hvor mange frugttræer der var? 57! Der var sgu 57 frugttræer af alle mulige slags. Og vi havde et helt stutteri med kaniner, duer, høns og grise. Jeg havde nok at passe. Under Første Verdenskrig kunne vi ikke få noget at spise. Alt var rationeret dengang. Alt var på mærker. Både brød og smør,« fortæller Georg, der har et billede af sig selv sammen med sin eneste datter stående på spisebordet. hun er født samme år som dronning Margrethe.

Familien er væk

»Min familie har jeg jo ikke mere. De er væk alle sammen. Bror og søster er døde for mange år siden,« siger Georg.

I hans stue står et slukket fjernsyn. Den slags var der slet ikke tænkt på, da Georg blev født, og kom først på mode, da Georg blev en midaldrende mand.

»Da jeg var ung, var der hverken radio eller fjernsyn. der var ingenting dengang,« siger Georg.

Det sidste, han kan huske, der har gjort indtryk på ham i ’tosseboksen’ er Gustav Wieds tv-drama ’Livsens Ondskab’. Vist på DR i 1972. For 43 år siden.

»Den med Mor Karen, hvor hans søn lettede på hatten for de fine, når han gik gennem byen. Den var sjov,« siger Georg Jensen og klukker ved tanken.

»Nå, ja, og ’Matador’, den var også god.«

En vitaminpille hver dag

Det mest forbløffende er, at landets ældste mand ikke får nogen medicin, for han fejler sådan set ikke noget. Andet end det med balancen.

»Han får lidt vanddrivende, og så en vitaminpille hver dag,« siger Annelise Clausen.

Når man spørger manden på 109 år, hvad der er hemmeligheden ved så langt et liv, lægger han an til et smil.

»Jeg har ført et meget, meget roligt liv.«

Han holder en pause og tænker sig grundigt om i et stykke tid:

»Jo, for pokker! Min læge sagde til mig engang for mange år siden: Du skal bare drikke en snaps og en pilsner hver dag, så lever du i lang tid. Og det har jeg holdt.«

Både Georg og hans hjemmehjælper griner højt.

Hvor gammel tror du, at du bliver?

Det ved jeg sgu ikke. jeg er 109, Danmarks ældste mand. Det kan ikke laves om. Jeg vil være tilfreds med et års tid mere. Det er fint.«