Se, jeg skulle lige til at brokke mig – det har jeg trods alt gjort en karriere ud af – over, at Kim Larsen stadig insisterer på at spille bøvede bagateller som "Mig og Molly", "Bell Star" og "Mænd med måner", når han har formentlig dén største dansksprogede skatkiste af et bagkatalog hér i landet.
Det ER sgu’ da irriterende.
Nu er det imidlertid bare sådan, at for hver af de ovennævnte, spiller Kim altså også genistreger som "Byens Hotel", "Næ, næ, næ" og det fremragende bidske nye nummer "De fortabtes Avenue".
Og så er det jo, at lige så svært det er at blive vred på Kim Larsen, lige så nemt er det sgu’ at tilgive ham de skævere han slår. Også selv om rundgangen på Jelling var lovlig rutinepræget.
Med andre ord: jeg elsker selvfølgelig Kim Larsen lige så højt som det næste fjols ved baren. Men ryst lige posen inden du skal lægge sætliste til næste koncert, Kim!
