Det blev den 20-årige Julie Hasselby, der løb med sejren i Danmarks Næste Top Model. Hun har aldrig haft sex med en mand. Se videoerne her på siden.

- Det er fuldstændig fantastisk, og det er meget meget overvældende.

Sådan siger modellen Julie Hasselby, efter hun torsdag aften sikrede sig sejren i Danmarks Næste Top Model på Kanal 4.

Mere end 3000 håbefulde piger og unge kvinder havde ansøgt om at komme med i programmet, der styres af tv-baronessen Caroline Fleming, som har haft mode-manden Uffe Buchard, model-mutteren Jacqueline Friis-Mikkelsen og modellen Oliver Bjerrehuus ved sin side.

Julie Hasselby skal nu være med i en kampagne for L'oreal Paris, hun kommer på forsiden af den danske udgave af modemagasinet Elle - og hun får en modelkontrakt med Unique Models.

Undervejs har den nykårede vinder gjort opmærksom på sig selv ved blandt andet at dehydrere under en fotoseance på Ibiza, og da hun fortalte, at hun ville drømme om sex med sin daværende pige-kæreste. Det skabte også opmærksomhed, da hun afslørede, at hun aldrig har haft - og aldrig vil have - sex med mænd.

- Nej, mit forhold til mænd har ikke ændret siger, siger hun i dag og oplyser, at hun har fået en ny pige-kæreste.

Den 20-årige kvinde, der kommer fra Viby Sjælland, mener, at hendes sejr skyldes, at hun har det største potentiale til at begå sig i den barske modebranche.

- Min selvtillid er blevet større. Jeg får mange komplimenter, og jeg har det bedre med mig selv efter at have været med i programmet, siger hun.

Som 'Top Model' håber Julie Hasselby nu at kunne erobre de største cat walks i den store verden.

- Det vil da være ærgerligt, hvis jeg om få år ikke er model mere. Så det er da det, jeg går efter, siger Julie Hasselby, der ikke kun fejrer model-sejren i disse dage.

Fredag fylder hun nemlig 21 år.

Se videoen hvor Julie vinder model-konkurrencen øverst i denne artikel. Herunder har vi samlet en række videoer fra denne sæson.

Her får hun snablen mellem benene



Carolines model dehydrerer på tv


Uheldig model snubler foran dommeren



Julie blandt hotte fyre: Har aldrig haft sex med mænd