Danmarks bedste målmand, Kasper Schmeichel, kunne ikke stille meget op, da Aston Villa med to smukke scoringer var millimeter fra at give Leicester deres første nederlag i Premier League i denne sæson.
Men så tog fanden ved Leicester.
Inden kampen havde Leicester vundet to og spillet to uafgjort i sæsonens første fire kampe, hvor Kasper Schmeichel havde lukket fem mål ind.
Omvendt havde Aston Villa blot en sejr for sæsonen, og derfor var holdet opsat på at hente sæsonen anden sejr.
Jack Grealish var dagens første mand til at passere Schmeichel i buret, da han med en følt inderside curlede kuglen rundt om Schmeichels udstrakte arme.
Det var Jack Grealish' første mål i Aston Villa-trøjen.
Endnu flottere blev det efter en times spil, da Aston Villas spanier, Carles Gil ,scorede et pragtmål ved at firsttime og skrue bolden udefra og ind i målet. Igen uden chance for stakkels Kasper Schmeichel.
Nede 0-2 med en halv time igen så det svært ud for Schmeichel og co. Men med hård fight og en smule held fik Leicester reduceret den farlige føring.
Først reducerede belgiske Ritchie De Laet og med otte minutter igen udlignede Jamie Vardy med et - modsat Aston Villa - yderst grimt mål.
Forløsningen blev total to minutter før tid, da Nathan Dyer sekunder før overtiden fik hovedet på et indlæg, der sendte Leicesters blå fans i sejrsrus.
Med sejren er Leicester sammen med Manchester City Premier Leagues eneste ubesjerede mandskaber. Deruodver kravler holdet op på andenpladsen.