Jeg har kendt en mand i 10 år. Da vi dengang mødte hinanden, tændte han kun på tynde piger, så vi forsatte med sms og snak på vennebasis. Vi har begge været igennem et forhold i de 10 år, nu er jeg så blevet skilt og bor alene. Han har haft et forhold, hvor hun har styret ham i alle årene, og han er psykisk langt nede, men er i gang med at få hende til at flytte, og er helt færdig med hende.

Han siger så, at han bliver nødt til at have tid bagefter til at finde sig selv i. Vi kan stadig ses, men selvfølgelig går der lang tid i mellem hver gang, da vi bor 250 km fra hinanden.

Jeg er vokset op under incest, har haft et voldeligt ægteskab, mit sidste ægteskab var der ikke vold i, men jeg er vokset fra ham, og har udviklet mig rigtig meget i de sidste 10 år. Jeg var sammen med manden et døgn i denne weekend, og han har forandret sig i forhold til min størrelse. Vi havde det rigtig hyggeligt, men jeg er så usikker, bange for at miste og bange for at han ikke vil mig.

Jeg ved godt meget stammer fra mit tidligere liv, og jeg ved jeg skal holde afstand, indtil han har fået styr på det derhjemme. Jeg har det rigtig dårlig, da jeg jo er meget forelsket i ham. Jeg har en indre uro hele tiden, og kan godt fungere på mit arbejde, men har svært ved det derhjemme.

Har du et godt råd til, hvordan jeg kan få ro på, og blive mere stabil og tålmodig. Det er ham jeg vil have og venter på.

Mange hilsner L

Hej L

Jeg tror, det vigtigste, du kan gøre lige nu, er at fortælle din ven om dine bekymringer. Han lader til at være en mand, der også har været gennem lidt af hvert. Han står midt i en krise lige nu, og måske kan I være med til at bære hinanden gennem jeres nedture. Gå ikke for hurtigt frem. Det tror jeg så heller ikke, I gør, da afstanden jo lægger en naturlig dæmper på den sag.

Men jeg synes også, jeg fornemmer, at han vitterligt ikke er klar til noget forhold lige nu. Hvis du virkelig mener, han er manden i dit liv, så er du nødt til at slå koldt vand i blodet, men jeg synes samtidig ikke, du skal gå og vente forgæves.

Derfor er mit bedste råd til dig, at du fortæller ham om dine følelser, men at du også er nødt til at have en form for besked fra ham. Vil han dig engang ude i fremtiden, eller har han allerede nu en formodning om, at det aldrig bliver jer? Hvad mener han med, at han er 'i gang med at få hende til at flytte'? Vi vil jo heller ikke have, at han stikker dig blår i øjnene - at du bliver en sutteklud for ham.

Så: Er han gået fra hende eller ikke?

Hvis du skal kunne finde ro, så er du nødt til at skelne mellem, hvad der er realistisk, og hvad der er utopi. Prøv at se, om du kan dæmme op for den sandhed, der gemmer sig her. Tillid er en meget svær sag, når man har været gennem de ting, som du har været gennem, men hvis du stille og roligt fortæller ham din ven, at du har brug for at han viser dig tillid ved at fortælle dig helt ærligt, hvad han føler, så tror jeg - hvis han virkelig er en ven - at han vil åbne op, sådan at du ved, om han er en, der skal satses lidt mere på.

Godt nytår.

Annette

brev_tag_annette