Hej Annette. Jeg er en 26-årig pige, og er lige blevet færdig med en videregående uddannelse. Jeg har altid været utrolig ambitiøs, og vil klare mig godt i alle livets aspekter. Så mine mål var, indtil for nyligt, at stifte familie, få et Phd-stipendium og undervise. Men sådan blev det ikke.
Skriv til Annette Heick på e-mail: heick@bt.dk
Jeg har haft et ekstrem hårdt år. Jeg var nødt til at stoppe mit forhold til min kæreste pga. vold og manipulation, og blev fyret fra et meget prestigefuldt job. Dette skete over én måned. Så alt det som jeg følte at jeg prøvede at holde fast i, gled af mine hænder. Jeg følte, at jeg mistede meget af det, som betød meget for mig og fik et 'meltdown', som betød, at jeg holdt en pause på 6 måneder. Så jeg skulle i starten af året starte næsten fra bunden.
Jeg har fået et meget ok arbejde nu, med gode frynsegoder. Problemet er, at efter mit 'meltdown', fik min selvtillid og selvværd et knæk. Når jeg sammenligner mig med nogle af de andre fra studiet og ser, at det er nu dem som har de her prestigefulde jobs og perfekte forhold, så kan jeg ikke lade være med at tænke, at det kunne have været mig. Men det er det ikke.
Min familie har altid haft høje forventninger til mig, men jeg føler ikke at jeg har indfriet dem overhoved. Jeg føler, at jeg mangler energi til at lave min situation om.
Hvordan kan jeg komme ud af denne selvmedlidenheds hul?
Mange hilsner den fortvivlede
Kære fortvivlede!
Du skriver, at din familie har høje forventninger. Jeg tror faktisk allermest, det er dig selv, som går rundt med høje forventninger. Hvad din familie mener, er du nødt til at skubbe fra dig. Det er en del af det at blive voksen (men jeg ved jo godt, hvad du mener). Du skal bevare dine egne ambitioner. Jeg er af den holdning, at ambitioner er gode at have, fordi de samtidig er en drivkraft.
Det, du har oplevet, ville give enhver et hak i selvtilliden. Det er så ærgerligt at skulle svare dette, men der er desværre kun tiden, som kan læge det sår. Det tager gerne et til to år, før selvtilliden igen funkler. Accepter det. Tilgiv dig selv, at du går rundt med følelsen af, at du ikke slog til. Og tilgiv dine tidligere chefer, at de ikke evnede at beholde dig i dit job. Brug det til at blive klogere og til at få indsigt. Mærk efter, hvad du drømmer om og læg en strategi for, hvordan du vil nå dit mål.
Jeg selv var mange år om at komme i mål. Jeg var i vildrede 100 gange. Jeg gik fra lortejob til drømmejob og tilbage igen flere gange. For nu at være ærlig. Men en dag slog det mig, at det ikke nødvendigvis handlede om at få det bedste job, men at blive den bedste til det job, jeg havde. Jeg tror, det giver en enorm tilfredsstillelse, og jeg tror, at man vil kunne avancere fra flaskedreng til direktør, hvis man har den indstilling. Men det handler også om at finde det positive frem og dyrke det. Positive mennesker er bare mere synlige.
Du er 26 år, så du har - tro mig - masser af tid. Prøv at se, om du kan løfte dig selv op i helikopter perspektiv og se på det sted, hvor du er nu og så lure på, hvordan du finder gennem labyrinten over til dit mål. Du er godt begavet, så sug til dig af den lærdom, som dette også giver dig.
At du har prøvet modgang, kan være med til at gøre dig ekstra stærk og ikke mindst taknemmelig den dag, hvor tingene lykkes.
Jeg ønsker dig et godt og stærkt nytår.
Annette
brev_tag_annette
