Lige nu suser de fleste danskere rundt til julefrokoster. I firmaet. I klubben. Med kunder og leverandører. Meningen er sådan set god nok. Det er en måde at vise folk, at de er værdsat. Det kan også være med til at skabe sammenhold og god stemning. Men siger man julefrokost, må man også sige alkohol. Og når alkoholen ryger ind, så er der jo desværre en tendens til, at fornuften ryger ud.

Jeg fik i sidste uge et brev fra en, der syntes, at ægtefællens arbejdsgiver inviterede sine medarbejdere til at være utro, da der i forbindelse med julefrokosten var bestilt overnatning i dobbeltværelser. Mit svar var, at hvis nogen ønsker at være utro til en julefrokost, så vil det ske, uanset om der er værelse eller ej.

Jeg har haft adskillige arbejdspladser med dertil hørende vilde julefrokoster. Der var det de samme mænd og kvinder, som hvert år fandt sammen eller faldt i til julefrokosten. Det var såmænd ikke betinget af mulighed for overnatning. Jeg havde en skøn kollega, der – på trods af sit charmerende udseende – hvert år endte med det tarveligste stykke kvindfolk, han kunne skrabe op. Så kunne man stå der ved døren til det eneste toilet og banke på og sige: 'Bliv nu færdige, I to – vi er faktisk flere, der står i kø herude.'Åååh, det var så patetisk. Og svært, når man til en senere glöggsammenkomst skulle hilse på hans kone og to børn.

Dengang forstod jeg ikke, hvorfor han ikke fortalte sin kone om sine eskapader. Jeg tolkede hans utroskab som et udtryk for, at de havde problemer i deres ægteskab. Men siden har jeg mødt så enormt mange af hans type og ved derfor, at det ikke behøver at handle om problemer i ægteskabet. Det kan handle om noget så banalt som kødets lyst blandet godt op med spiritus. Ikke at det i øvrigt skal være en undskyldning. Men det havde ikke bidraget til at løse noget som helst problem, hvis han havde fortalt hjemme, hvad der foregik til julefrokosten. Tværtimod.

Min gamle kollega er stadig sammen med benævnte kone, og deres børn er snart så store, at de flytter hjemmefra. Når jeg lige tænker efter, så er mange af de mennesker, jeg har set være utro til julefrokosterne, stadig sammen med deres respektive. De virker oven i købet lykkelige. Og det leder mig hen til den evige snak, der er- især blandt kvinder- om at man skal fortælle hinanden sandheden for enhver pris. Jeg tror ikke, disse ægteskaber havde overlevet, hvis hele sandheden var kommet frem. For det er ikke ret mange, der kan tåle at høre den.

Jeg tror, at visse mennesker gennemlever en fase, hvor de har brug for at blive bekræftet. Der er også nogle, der er uforbederlige. Jeg utroskab op, men i erkendelsen at der foregår en del på kontorerne i denne tid, så tror jeg, det er nødvendigt at overveje, om det nu også er så vigtigt, at alting kommer frem i lyset. Jeg tror, det ville koste mange lykkelige ægteskaber og familier.

Hvad man derimod burde tale om i de små hjem, er, hvordan man hver især begrænser indtagelsen af alkohol. For hvor mange er det lige, der i ædru tilstand har kastet sig over en kollega? Jeg har i hvert fald ikke truffet nogle af slagsen.

Derfor er min konklusion, at hvis man hører til dem, der drikker sig så sanseløst beruset, at fornuften ryger til fordel for lysterne, så må man i det mindste være så forberedt, at man har medbragt et kondom. Og dernæst skal der holdes kæft. Og det uanset, om man er kvinde eller mand.

brev_tag_annette