Med enkle og yderst effektive midler kan du speede din gamle pc op fra langsom og slap til hurtig og rap. Det er nemt. Det er hurtigt. Det er effektivt. Og så er det oven i købet helt gratis. Med nogle få og enkle, men alligevel yderst effektive og brugbare tips og tricks kan du på ganske få minutter speede din computer op fra at være langsom og slap til at blive hurtig og rap.

Og dermed spare en masse penge, fordi du formentlig sagtens kan arbejde videre på den maskine, du allerede har, i stedet for at gå ud og investere mange tusinde kroner i en spritny pc.

For som ganske almindelig computer-bruger er det ofte slet ikke nødvendigt, selv om du vil have hastigheden sat i vejret.

- Det er faktisk meget simpelt at gøre selv. Også for folk, som ikke har særlig stor teknisk indsigt. Som noget af det første skal du sørge for at forhindre, at din pc automatisk starter en hel masse programmer op, som du alligevel ikke bruger, for det er noget, der med sikkerhed gør din maskine langsom. Det kan gøres med ganske få klik gennem et redskab, som i forvejen findes i Windows, og som jo derfor er helt gratis, siger cand.scient. Torsten Fix, som er master of dcience i digital design.

Skift internetbrowser

- Det er også helt oplagt eventuelt at skifte internetbrowser, ligesom man meget let kan defragmentere sin harddisk, hvilket betyder, at maskinen så samler data, så de ikke ligger en hel masse forskellige steder på harddisken, og det vil også være med til at gøre din pc mærkbart hurtigere, siger han som et par andre oplagte eksempler på, hvordan man let kan speede sin computer op.

- Og hvis du er villig til at ofre blot nogle få hundrede kroner, vil det være helt åbenlyst at købe mere hukommelse til din pc - altså mere RAM. Hvis din maskine har under 1 GB RAM, vil f.eks. 4 GB gøre utrolig meget ved din computer for ganske små midler, siger Torsten Fix.

Her på siderne får du tips og tricks til at få en væsentlig bedre og hurtigere pc.

KLIK DIG VIDERE OG SE HVORDAN DU KAN SÆTTE FART PÅ DIN COMPUTER

Sådan får du fart og nyt liv i din computer - gratis

Beskyt dig mod spywar
En af de mest belastende ting for din computer er såkaldt spyware og adware. Det er små programmer, der installerer sig selv på computeren, mens du surfer på nettet. Heldigvis er der mange gratis programmer, så du kan komme af med dem. To populære er programmerne Ad-Aware og Spyware Terminator, som gratis kan downloades på www.lavasoft.com og www.spywareterminator.com.

Sådan får du fart og nyt liv i din computer - gratis

Gratis virusprogrammer
Der findes mange gratis antivirusprogrammer. Prøv AVG Antivirus på www.grisoft.com eller scan din computer gratis på http://www.pandasecurity.com/activescan/index/

Sådan får du fart og nyt liv i din computer - gratis

Ny browser
Langt de fleste bruger Internet Explorer, fordi det kommer med Windows. Men der er andre gratis og hurtigere alternativer. Browserne Google Chrome, Safari og FireFox er alle gratis og har ry for at være bedre end Internet Explorer.

Sådan får du fart og nyt liv i din computer - gratis

Brug ældre programmer
Med mindre du har særlige behov, så fungerer de gamle udgaver af Word, Excel og andre programmer lige så godt som nye. Og de bruger meget mindre hukommelse.

Sådan får du fart og nyt liv i din computer - gratis

Lav plads på harddisken
Du skal undgå at fylde harddisken op. Din computer bruger den som hukommelse. Hav derfor altid mindst tyve procent ledig plads på den. Gerne mere.

Sådan får du fart og nyt liv i din computer - gratis

Defragmenter harddisken
Efterhånden som tiden går, så installeres der masser af ting og sager på din computer. Derfor skal harddisken defragmenteres, hvor den rydder op i alle mulige data, som sløver computeren. Det tager en hel dag, så du skal kunne undvære computeren lidt. gå ind i 'Denne computer', højreklik på harddisken, vælg 'Egenskaber', vælg 'funktioner', klik på 'Defragmenter nu'.

Sådan får du fart og nyt liv i din computer - gratis

Brug din USB-nøgle som hukommelse
Bruger du Windows Vista og har du en hurtig USB-nøgle, så kan du stikke den i computeren og så fungerer den som ekstra hukommelse. Men det duer kun i Windows Vista. Og ikke med ældre USB-nøgler.

Sådan får du fart og nyt liv i din computer - gratis

Opdater drivere
Hvis du opdaterer driverne til dit hardware, så kører det bedre. De kan som regel downloades nemt fra producenterne hjemmesider, så hold styr på hvad for noget udstyr, der er i din maskine.

Sådan får du fart og nyt liv i din computer - gratis

Luk overflødige processer
Din computer har ofte gang i en masse ting, som du slet ikke opdager, og som slet ikke er nødvendige. Efterhånden som computeren bliver ældre, så vil de processer, der kører i baggrunden, blive flere og flere. Du kan lukke for dem, hvis du højreklikker, hvis du trykker Ctrl+Alt+Del og vælger 'Jobliste'. Her står en masse processer, hvor de fleste ikke er nødvendige og sagtens kan lukkes. Men pas godt på. hvis du lukker de forkerte, så skal computeren genstartes og du kan miste data. Så få noget hjælp, hvis du er usikker.

Sådan får du fart og nyt liv i din computer - gratis

Skaf mere hukommelse
Ekstra hukommelse til computeren er efterhånden en billig og effektiv hjælp til sløve computere. For nogle hundrede kroner kan man købe ekstra hukommelse, hvilket virkeligt sætter skub i din computer. Ikke alle computere kan opgraderes, så spørg din forhandler om du kan opgradere den.

Sådan får du fart og nyt liv i din computer - gratis

Luk for overflødige programmer
Når din computer starter, så starter den automatisk flere programmer op. Messenger er et godt eksempel. Nogle er slet ikke nødvendige og kan deaktiveres for at spare hukommelse. Du kan se hvilke programmer computeren starter op, hvis du trykker 'Start', vælger 'Alle programmer' og trykker på fanebladet 'Start'. Her kan du vælge programmer fra.

Sådan får du fart og nyt liv i din computer - gratis

Fjern gamle programmer
Programmer, som du ikke længere bruger, sluger en masse hukommelse. Også selvom de ikke er aktiverede. Hvis du ikke har brugt et program længe, så afinstallér det. Så kører computeren hurtigere og mere stabilt.