Owen Wilson havde lige haft et stort skænderi med én af sine bedste venner, da han søndag morgen besluttede sig for at tage sit eget liv. Og det var hans lillebror Luke Wilson, der fandt Owen, ringede efter ambulancen og derved reddede hans liv. Det vides ikke, om vennen var en mand eller en kvinde. Men det var angiveligt ikke kærestesorger, der fik dråben til at flyde over. Owens seneste kendte forhold - til Goldie Hawns datter Kate Hudson - sluttede for flere måneder siden.

I Hollywood kom selvmordsforsøget som et totalt chok. Owen Wilson anses også i privatlivet som en meget afbalanceret mand.

Men familien vidste angiveligt godt, at depressionen lurede under den lykkelige overflade.

Der var også derfor, at den ligeså kendte lillebror Luke Wilson besluttede sig for at lægge vejen forbi søndag middag.

Her fandt han Owen Wilson desorienteret, med blodige håndled og meget dehydreret - bortset fra det vand, han havde skyllet selvmordspillerne ned med, havde Owen Wilson nemlig ikke drukket nok i dagevis.

I dag er Owen Wilson uden for livsfare. Men man er stadig indlagt til observation. Og Luke og resten af familien er dybt chokeret.

Owen Wilson er netop nu én af Hollywood mest succesfulde skuespillere. Og han er i gang med ikke færre end fem film. Og optagelserne til komedien "Tropic Thunder" med bl.a. Jack Black forventes nu udskudt nogle måneder.