____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>'Vild med dans' byder lørdag aften på en juleudgave af det populære danseprogram. Her er der gensyn med sæsonens professionelle dansere, men også værtsparret Sarah Grünewald og Claus Elming lægger deres respektive roller fra sig og kaster sig ud på dansegulvet.

Claus Elming skal på gulvet med et hold riverdansere, mens Sarah Grünewald først skal danse en rolig vals, som senere slår over i en hiphop-dans med danserne Michael Olesen og Marc Christensen.

Programmet blev optaget tidligere på måneden, og her mødte vi Sarah Grünewald. Den 30-årige værtinde fortæller i tv-klippet ovenover, hvorfor hun var så nervøs, inden hun gik på gulvet.

Udover værternes optræden skal danseren Silas Holst og sangeren Anna David på gulvet med et stykke fra musicalen Grease. Dommeren Britt Bendixen præsenterer et hold elever fra sin danseskole, Sofie Kruuse danser med sin mand, og Nikolaj Hübbe viser et udsnit fra Nøddeknækkeren.

Vild med Dans julebal bliver sendt lørdag aften kl. 20 på TV2.