Næsehornet Harapan er det eneste af sin slags, der er tilbage i USA. Han er otte år, og han er ensom.

Derfor vil Harapan senere på året tage turen fra sit hjem i Cincinatti Zoo og hele vejen til Indonesien. Forhåbentlig vil han finde en mage og gøre sit, for at bestanden af den alvorligt truede næsehornsart kan øges.

Arten hedder 'sumatranæsehorn' og kaldes også håretnæsehorn. Man regner med, at der kun er omkring 100 sumatranæsehorn tilbage i det fri verden over og ikke flere end ni i fangeskab.