Nu kan den 11-årige MGP-vinder Anne Gadegaard juble igen. I går frikendte DR hende for anklagerne om tyveri. Som det fremgik af B.T. onsdag, har en kroatisk familie gjort DR opmærksom på store ligheder mellem Annes »Arabiens drøm« og en kroatisk sang med titlen »1001 Noc«.
Siden har den musikglade århusianske pige været dybt rystet, men nu har glæden igen fundet vej til familien Gadegaard og Jensen. »Det har været et chok. Anne var tæt på at stoppe, hvis ikke hun var blevet frikendt for de anklager.«
Annes mor, Dorthe Jensen, nærmest smiler gennem telefonen: »Hun kunne ikke bære de onde ting, der er blevet sagt om hende. At hun skulle have løjet og stjålet en anden sang. Hun har knap nok villet gå uden for en dør. Men nu er vi alle sammen glade igen. Så det står på champagne i aften, og naturligvis alkoholfri til børnene,« siger Dorthe Jensen.
»Men de andre MGP deltagere og danserne har været rigtig søde og gode til at bakke op. Igennem det sidste par dage har vi fået en masse opringninger fra forældre, der ville give os deres støtte. Så det har heldigvis hjulpet,« siger Dorthe Jensen, som ellers ikke har haft så meget at grine ad det sidste par dage.
»Min mand har lige fået stjålet sin lastbil, så vi er sådan lidt ude af den endnu. Hvis der er nogen, der har set den, må de meget gerne kontakte os,« siger den trods alt stadig humoristiske MGP-mor, som nu kan se frem til, at Anne repræsenterer Danmark ved Junior MGP i november.
Annes sang har været gennemanalyseret i et lydstudie. B&U-chefen Preben Vridstoft har taget sagen meget alvorligt. Det er første gang, der arrangeres et Junior MGP, og da han selv sidder som formand for EBUs styregruppe, vil han ikke mistænkes for at favorisere sit eget land.
»Jeg er først og fremmest glad på Annes vegne. Nu er hun helt frikendt og kan fortsætte. De fire eksperter, der har studeret de to sange, er alle enige om, at melodistemmen i Annes sang er markant anderledes. De ligner overhovedet ikke hinanden på det punkt. Selv i de opbygniner i sangen, der minder om hinanden, er der forskelle,« siger Vridstoft.
Eksperternes identitet holdes hemmelig - hvis der skulle opstå mere ballade, skal de høres igen. En af eksperterne er en prominent engelsk specialist, der har afgjort tvister, hvor nogle af popmusikkens største navne har været involveret.
»Ingen af eksperterne er i tvivl om, at Anne har hørt Colonias sang. På den ene eller anden måde. Det ville være usandsynligt, hvis det ikke var tilfældet.
Omvendt er den kroatiske sang sikkert også inspireret fra arabisk musik. Og som en ekspert siger, har Anne sandsynligvis komponeret ved hjælp af et af de computerprogrammer, som alle, der deltager i MGP, frit kan bruge. Der er flere grundprogrammer med arabiske toner,« siger Vridstoft og tilføjer:
»Som en af eksperterne siger: »Hvis man spiller tre dansktopsange på stribe, lyder de ens for en japaner«. Det at lave pop handler om at få musikken til at lyde som noget, man har hørt før. Det er jo nærmest en kvalitet i sig selv, når det gælder grand prix-musik, at man føler, at man genkender melodien med det samme,« siger Preben Vridstoft.
Eksperterne har desuden sammenlignet Annes oprindelige oplæg til B&U med det færdige resultat, og dermed elimineret mistanken om, at hendes to producere skulle stå bag et evt. tyveri fra kroatiske Colonia.
Vridstoft lægger vægt på, at EBU har lovet at give Anne Gadegaard total opbakning under Junior MGP. Hvis nu f.eks. kroatisk presse skulle finde på at tage sagen op.
Jeg er frikendt

Tager konsekvensen
Forbyder
tasker
Forbyder
tasker
Forbyder
tasker
kilkaya stream group placeholder

shoppingtips med reklamelinks
Genialt til
hjemmet
Genialt til
hjemmet
Genialt til
hjemmet

Weekendavisen
'Ikke
elegant'
'Ikke
elegant'
'Ikke
elegant'