Ifølge flere amerikanske medier, skyldtes Tiger Woods bilulykke, at han havde haft et voldsomt skænderi med sin kone over en affære med en anden kvinde.

Og kvinden som Tiger angiveligt skulle have haft en affære med er den 34-årige semi-kendis, Rachel Uchitel. En smuk fraskilt kvinde.

Men den påstående affære har ikke meget på sig, ifølge Rachel.

- Gud forbyde, at Tiger kørte galt på grund af falske rygter om, at vi skulle have en affære, siger Rachel Uchitel ifølge The Mirror.

- Det har intet med mig at gøre. Vi har aldrig haft en affære, og alle rygterne er falske. Vi har aldrig talt i telefon sammen eller sms'et til hinanden - frækt eller ej. Jeg er virkelig ked af det, fordi jeg bliver fremstillet som en, der ødelægger ægteskaber - det er simpelthen ikke sandt, siger hun.

Men selvom hun ikke deler Tiger Woods med hans svenske kone, den tidligere bikini-model Elin Nordegren, har de stadig noget til fælles - temperamentet!

Rachel Uchitel fortæller:

- Selvom affæren er en løgn, må den stadig have skabt problemer i deres hjem. Hvis jeg var hans kone, havde jeg nok slået ham ihjel.

Ulykken skete i fredag nat foran Woods hjem i Florida.

Efter en skænderi skulle Woods have stormet ud af huset, hoppet ind i sin bil og kørt ind i både en brandhane og et træ. Han fik skader i ansigtet og var bevidstløs i seks minutter.

Politiet regner med at frigive alarmopkaldet i løbet af søndagen.