Advarslerne har efterhånden været der gennem et stykke tid.
Vi skal forvente, at Rusland kommer til at teste Natos sammenhold i løbet af de kommende år. En ekspert kommer her med fire bud på, hvor Rusland fysisk kan ramme os.
Det er allerede sket.
Rusland har gennem snart flere år udøvet hybridkrig mod Europa og Nato-lande.
Som B.T. tidligere har dokumenteret, er der over de seneste år mindst 25 eksempler på sager, hvor Rusland mistænkes for sabotage, brandstiftelser, mystiske skibe, drone-hændelser, GPS-jamming og sågar planlægning af snigmord.
I ingen af de tilfælde er der dog tale om handlinger, der har været så markante, at de har udløst Natos artikel 5 om gensidigt forsvar af alliancens medlemslande.
Men det kan vi måske snart se eksempler på.
Det har en række europæiske efterretningstjenester gennem længere tid slået fast – senest den tyske udenrigssikkerhedstjeneste BND.
»De behøver ikke sende kampvogne for at gøre det. De behøver bare at sende 'små grønne mænd' til Estland for at beskytte et påstået undertrykt russisk mindretal,« sagde lederen af BND, Bruno Kahl, i et nyligt interview.
Spørger man den danske Ruslandekspert Flemming Splidsboel fra DIIS, er det ikke utænkeligt, at Rusland kan finde på at gå skridtet videre fra hybridkrig, som vi ser i dag, til reelt at gå ind i et Nato-land.
Flemming Splidsboel udpeger fire steder, hvor det kunne tænkes, at Rusland kunne finde på at teste Nato.
Et oplagt sted er i det østlige Estland:
»Den estiske by Narva ligger lige på grænsen til Rusland. Der går en bro over en flod, og så er man i Rusland. Der kunne jeg godt se russiske tropper gå over broen, indtage rådhuset, tage nogle folk og så gå tilbage efter nogle timer. Bare for at se reaktionen fra Nato,« siger Flemming Splidsboel.
Et andet sted, hvor Rusland kan have en interesse, er på den norske øgruppe Svalbard.
»I Nato har man allerede afholdt såkaldte war games, hvor scenariet er, at Rusland går ind i Svalbard. Og de har allerede en by på Svalbard,« siger Flemming Splidsboel med henvisning til byen Barentsburg, hvor nogle få hundrede russsere har hjemme.
Et tredje sted er Finland. Her har Rusland i form af Sovjetunionen tidligere forsøgt at gå ind under Vinterkrigen i 1939 – dog ikke med helt den succes, man håbede på fra russisk side.
Men de to nationer deler en lang grænse, og derfor kunne det også være her, Rusland ønsker at se, hvordan Nato reagerer, mener Flemming Splodsboel.
»Finland kan også være et bud på, hvor de forsøger at teste Nato. Finland er nyt medlem af alliancen, så de kan være interesserede i at vide, om Finland reelt vil blive beskyttet som et Nato-land. Men her skal de nok regne med, at finnerne vil kæmpe hårdt imod.«
Et sidste sted, hvor den danske ekspert mener, der er risiko for, at Rusland kan finde på at udføre reelle handlinger med tropper på jorden, er mellem Polen og Litauen.
Her ligger det såkaldte Suwalki-gab. Det er et område på grænsen mellem de to lande på nogle få hundrede kilometer, der afskærer Belarus – og dermed de facto Rusland – fra den russiske enklave ved Østersøen, Kaliningrad.
»Det kunne også være en mulighed, at Rusland går ind i Suwalki-gabet for at forbinde Kaliningrad med resten af Rusland,« siger Flemming Splidsboel.
Hele pointen med at gå ind i Nato-områder er egentlig ganske simpel, forklarer han.
»Det er for at teste, hvordan Nato reagerer. Hvis de går ind med tropper, og det ikke udløser artikel 5 eller et svar, så kan det udvikle sig,« vurderer han.