En internetstorm har tvunget den verdensomspændende søgemaskine Google til at forholde sig til rygter om dyre-drab.

Stormen opstod, da et billede på Google Maps' Streetview i Botswana tilsyneladende viste billeder af et æsel, der kort forinden var blevet kørt over af en Google Maps-bil, som var ude at tage billeder af området.

Billedet fik dyrevenner fra hele verden til at fare i flint og rette massiv kritik mod Google. Til sidst blev kritikken så omfattende, at Google Maps' produktmanager Kei Kawai måtte til tasterne og afvise beskyldningerne i et bloginglæg.

Her forklarer han, at æslet ganske enkelt ligger og hygger sig med at rulle rundt i støvet, da Google Maps-bilen kommer kørende.

- På grund af den måde vores 360-graders billeder er skruet sammen, så det ud som om, at bilen havde været involveret i et uheld for derefter at lade det sårede dyr ligge i vejkanten. Men det glæder mig at kunne oplyse, at æslet lever og har det godt, skriver Kei Kawai i følge Sky News.

Se de mange sjove billeder: Fanget af Google Street View

Se også billederne fra Danmark: Dansk tissetrold fanget på kamera

Her er de prostituerede fotograferet af Google

Skørt! Mand går tur med sin lolita-dukke

Han viser samtidig billeder på sin blog, hvor æslet går ud til siden, da bilen nærmer sig, og efterfølgende står med et noget forvirret blik og stirrer på bilen, mens den kører forbi.

Blogindlægget har afblæst kritikken af Google, og flere af de kritiske ryster har efterfølgende angret deres vredesudbrud på facebook og twitter.

Det er ikke første gang, at Google Maps har været involveret i en sag om drab på dyr. Tidligere har der floreret Google streetview-billeder på nettet, hvor et dådyr tilsyneladende er blevet påkørt af Google-bilen for derefter at blive efterladt i vejkanten. Om dyret rent faktisk blev påkørt af bilen, og om det overlevede, vides ikke.