____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Lyden af en ulv, der hyler, kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen. Til gengæld kan lyden af en ulvs hikke få det til at trække i smilebåndet. Især når hikken kommer fra en nuttet ulveunge som Nikai.

Ulveungen er det nyeste skud på stammen i ulveparken Wolf Conservation Center i New York. Den otte uger gamle hvalps hikke lyder mere som et nys end som det frygtindgydende ulvehyl fra dens voksne artsfæller.

Nysgerrige og ulveinteresserede kan i øvrigt følge Nikais opvækst og eventyr på ulveparkens hjemmeside.