Den amerikanske celebrity Kim Kardashian har på sociale medier erklæret sin store kærlighed til den amerikanske præsidentkandidat Hillary Clinton.

På Kardashians Instagram har hun lagt en selfie op ad Hillary Clinton og sig selv, hvor også hendes mand - sangeren Kanye West - sniger sig med på billedet.

I teksten ved siden af billedet udtrykker Kim Kardashian stor begejstring over selfien med den kvindelige politiker.

»Jeg fik mit selfie! Jeg elskede virkelig at høre hende tale og hendes mål for vores land #HillaryForPresident,« skriver Kim Kardashian, som sammen med Kanye West var til et velgørenhedsarrangement, hvor Hillary Clinton også deltog.

Billedet af den demokratiske kandidat der mænger sig med de kendte, blev lagt ud, mens der var stridigheder blandt republikanerne.

Natten til torsdag var de republikanske kandidater - blandt andet rigmanden Donald Trump - i en tv-debat. Det hele endte med en intens infight, som satte streg under, at der er voldsomme uenigheder i det republikanske parti.

Anderledes ser der ud til at være ro på blandt Demokraterne, hvor Hillary Clinton ser ud til at være den store favorit til at blive partiets kandidat ved præsidentvalget i 2016.