Præsident Donald Trump bør gå på nationalt tv og kræve, at belejringen af Kongressen stopper, siger Joe Biden.
Opdateres.

Den kommende præsident i USA, demokraten Joe Biden, har onsdag eftermiddag lokal tid adresseret nationen på tv, efter at demonstranter er trængt ind i Kongressen.

»Jeg opfordrer præsident Trump til at gå på nationalt tv og indfri sit løfte og forsvare forfatningen og kræve et stop for denne belejring,« siger Joe Biden om urolighederne.

Han siger samtidig, at de »kaotiske scener ved kongresbygningen ikke afspejler det sande USA«.

LIVE-TV: Følg den dramatiske udvikling i Washington her i B.T.s live-blog

»I øjeblikket er vores demokrati under et hidtil uset angreb, som vi ikke har oplevet i nyere tid,« siger Joe Biden.

Tv-kanalen CNN rapporterer, at politiet bruger tåregas mod demonstranterne for at få styr på situationen. Samtidig viser billeder fra CNN, at tilhængere af præsident Donald Trump er i selve kongresbygningen.

Præsident Donald Trump bør gå på nationalt tv og kræve, at belejringen af Kongressen stopper, siger Joe Biden.
Præsident Donald Trump bør gå på nationalt tv og kræve, at belejringen af Kongressen stopper, siger Joe Biden. Foto: KEVIN LAMARQUE
Vis mere

/ritzau/