De må ikke synge, dufte af parfume eller vise deres ansigt i det offentlige rum. Hviske til deres barn eller råbe hej til deres veninde.
Alt sammen fordi de er kvinder.
Kvinder i Afghanistan.
»Hvis det ikke var fordi, at kvinder kunne føde børn, så tror jeg, at Taliban havde henrettet alle kvinderne. Det er derfor, at de har fået lov til at leve. Eller eksistere.«
Sådan lyder det fra kvinderettighedsforkæmper og forperson i ngo'en 'Empowerment For Her', Tahmina Salik.
Selv er hun født i Afghanistan, men flygtede til Danmark med sin familie, da hun var 13 år – og så har hun dedikeret sit liv til at give de afghanske kvinder en stemme uden for landets grænser.
En stemme, der nu er vigtigere end nogensinde før. I sidste uge kom det frem, at Taliban, der har magten i Afghanistan, havde indført et nyt sæt love, der – igen – strammer nettet om landets kvinder.
Love, der blandt andet gør kvindeansigter og kvindestemmer i det offentlige rum forbudte.
Lyden af deres stemmer er ‘for intime', og synet af så meget som en centimeter af deres kvindelige kroppe kan være ‘for fristende.’ Det fremgår af en 114-siders erklæring, nyhedsbureauet AP har fået indsigt i.
»Hvis Gud vil det, forsikrer vi jer om, at denne islamiske lov vil bidrage til at fremme gode dyder og udrydde umoralske laster« sagde ministeriets talsmand Maulvi Abdul Ghafar i forbindelse med de nye love.
Love, der kommer i kølvandet på en allerede lang liste af restriktioner for især kvinder i Afghanistan.
»Det er ikke de første restriktioner, Taliban kommer med, men det er måske det sidste slag. Nu siger Taliban i bund og grund, at kvinder ikke må gå ud af huset. Det er umuligt for dem. De kan ikke tage en taxa eller købe ind uden at sige noget, og dermed bryde loven,« siger Tahmina Salik.
I forvejen har piger ikke mulighed for at tage en uddannelse efter 6. klasse. Deres muligheder for at arbejde er små. De må ikke rejse uden en mandlig ledsager.
Alt fra fitnesscentre til skønhedsklinikker er blevet lukket ned. Der er ingen steder i det offentlige rum, hvor kvinder kan mødes. Være frustrerede. Råbe op.
Men på trods af det, er der også noget Taliban hverken kan – eller har taget fra dem, forklarer Tahmina Salik:
»Taliban har taget kvindernes livsglæde, deres stemme, alt. Men der er ingen magt i verden, der kan tage deres viden, stærke vilje og håb. De ved, hvad det vil sige at være en kvinde med muligheder. Nogle har selv oplevet det, andre husker deres mødres kamp fra 90erne – og så følger de med i, hvad der sker i verden,« siger hun og tilføjer:
»Taliban er bange for kvinder. Det er også derfor, de forsøger at tage deres stemmer. Kvinderne råber højt om, at de ikke ønsker at leve sådan eller vil anerkende Taliban. De har ikke noget at miste, så de kæmper, men de har brug for hjælp og at blive hørt.«
'Uden håb, ingen kamp'
Tahmina Salik besøgte senest sit hjemland i februar 2022. Her mødtes hun i al hemmelighed med kvinderettighedsforkæmpere i landet, forklarer hun.
Hun lyttede til, hvordan kvinder stillede sig op foran bevæbnede Talibankrigere for at kæmpe for deres rettigheder og nægtede at blive tiet ihjel.
»De sagde, at de ingen forventninger havde til, at Taliban ændrer sig, men derimod håber de på, at det internationale samfund vil støtte dem. Det er veluddannede kvinder, der har mistet alt. De, og vi, er sikre på, at Taliban har en udløbsdato – og vi drømmer alle om at danse og synge i Afghanistans gader igen.«
Og selvom Taliban med de nye love forsøger at lukke munden på landets kvinder i det offentlige rum, deler kvinderne fortsat deres problemer, frustrationer og ikke mindst protester online.
For tiden florerer hashtagget '#minstemmeerikkeskamfuld', hvor kvinder bag slør synger, deler billeder og oplevelser inde fra Afghanistan. Udenfor landets grænser støtter tusindvis af kvinder op om deres køns kamp for frihed. Rettigheder. Et liv.
Det er ikke mindst tilfældet for Tahmina Salik, der som barn levede i frygt – og som voksen ikke føler, at hun har andre valg end at dedikere sit liv til, at andre kan få samme skæbne som hende.
»Jeg føler en forpligtelse, for jeg havde været dem, hvis mine forældre ikke tog valget om at flygte. Så var jeg en af dem. Nu har jeg muligheden for at bruge min stemme, så det gør jeg,« siger hun med en knækket stemme.
Er der et håb for de afghanske kvinder?
»Ja, selvfølgelig er der det. Hvis håbet ikke var der, var der ikke en kamp. En ekstrem fundamentalistisk gruppe kan ikke overleve, ligesom et samfund kan ikke fungere, når man sletter halvdelen,« siger hun og tilføjer:
»Men det er virkelig nu, at de har brug for at alle, der går op i menneskerettigheder, kæmper med dem. Når Taliban er færdige i Afghanistan, kommer de igen til at rette blikket mod Vesten, og her skal vi lære af historien og ikke gentage de samme fejl. Vi skal stoppe Taliban i Afghanistan – hvis ikke for kvinderne, så for vores egne værdiers skyld.«
Taliban rykkede ind i den afghanske hovedstad Kabul 15. august 2021, hvor de de facto overtog kontrollen over landet.
Bevægelsen var også ved magten fra 1996 til 2001.
