Et sammenbrud for euroen vil give kæmpe finanskrise.

Europa er i den største økonomiske krise siden 1930 ´ erne, hvor lav vækst, arbejdsløshed og kæmpe gæld er de bistre udsigter, så langt øjet rækker.

Specielt de sydeuropæiske landes store problemer kan hive tæppet væk under euroen.

Udenlandske eksperter vurderer, at problemerne simpelthen er så store, at det kun er et spørgsmål om tid, før euro-samarbejdet bryder sammen.

Også i Danmark er der skeptiske holdninger til den fælles mønt-enhed.

- Jeg kan ikke se, at der er nogen lykkelig løsning. Ulykken skete, da man lavede euroen. Men nu vil de gøre alt for at redde den. Landene i Sydeuropa skal spare mange penge. Det vil give høj ledighed i de lande og blot skabe en større økonomisk kløft mellem Syd-og Nordeuropa, siger Christen Sørensen, professor i økonomi på SDU.

Astronomisk stor gæld

Grækenland er landet med de største problemer. Med en offentlig gæld på 329 mia. euro, dårlig konkurrenceevne og manglende vilje til politiske reformer, lever de på lånt tid.

Læs mere:

I Spanien er det ikke meget bedre. Landet kæmper med Europas største arbejdsløshed på over 22 procent, herunder hele 40 procent blandt de unge, og den nye konservative regering står over for en næsten uoverkommelig opgave. Og Italien kæmper med verdens tredjestørste gæld på enorme 1.842 mia. euro.

Tror ikke på kollaps

Danske økonomieksperter har dog svært ved at forestille sig et totalt euro-sammenbrud.

- Der er en risiko for, at euro-samarbejdet knækker sammen. Det vil være det værst tænkelige scenarie.

Men det tror jeg ikke sker.

Læs mere:

Det vil udløse en økonomisk krise, der vil være langt større end den seneste finanskrise i 2008, siger Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank.

Økonomiprofessor på handelshøjskolen CBS, Jesper Rangvid, er enig med Steen Bocian. Han kan ikke forestille sig, at euroen kollapser, men understreger, at vi vil kunne mærke konsekvenserne i Danmark, hvis det sker -Vi er afhængige af eurolandene, og hvis det er dårligt der, så er det dårligt her.

Vækst bliver ikke aktuelt i den kommende tid. Derimod kommer der mere arbejdsløshed og ingen lønstigninger, siger Jesper Rangvid.

Læs mere: