Flere billeder er dukket op af Nordkoreas diktator Kim Jong-un, mens han sidder omgivet af børn, der er reddet fra de store oversvømmelser, der har ramt Nordkorea. 

Diktatoren sidder storsmilende med kage i begge hænder, mens han er omgivet af børnene.

Flere af dem ser ulykkelige og grædende ud. 

Ifølge Telegraph er 15.000 personer flyttet til Nordkoreas hovedstad efter at være blevet evakueret fra de områder, som er ramt af de massive oversvømmelser

Kim Jong-un tørrer tårer væk, mens en hær af pressefolk tager billeder.
Kim Jong-un tørrer tårer væk, mens en hær af pressefolk tager billeder. Foto: AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Kim Jong-un har tidligere rejst til de oversvømmede områder i sin skudsikre togvogn.

Nordkorea har afslået at få hjælp til at håndtere oversvømmelserne og forklarer, at landet har iværksat en række tiltag, som skal hjælpe civilbefolkningen. 

Sydkoreanske medier har tidligere skrevet, at man regnede med, at 1.500 mennesker var omkommet i oversvømmelserne, men det har Nordkorea afvist som »fake news«.

Ruslands præsident Putin har blandt andet tilbudt at hjælpe Nordkorea, men landet har altså afslået.

»Hvem vil have kram og kage?« Diktator Kim Jong-un besøger børn, der er evakueret fra oversvømmede områder.
»Hvem vil have kram og kage?« Diktator Kim Jong-un besøger børn, der er evakueret fra oversvømmede områder. Foto: AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Hvis ens hjem oversvømmes, så kan man måske komme til Pyongyang og få en krammer af diktatoren.
Hvis ens hjem oversvømmes, så kan man måske komme til Pyongyang og få en krammer af diktatoren. Foto: AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere