Den 31-årige svenske svømmestjerne Sarah Sjöström afslører, at hun er gravid, men det er ikke uden problemer.
Hun er blevet diagnosticeret med hyperemesis, som er ekstrem morgenkvalme.
Til tider har hun følt sig desperat, fortæller hun til Aftonbladet:
»Jeg har altid haft respekt for kvinder, og hvad de går igennem, men nu føler jeg det virkelig på en helt anden måde, når du har været igennem en graviditet, hvor du ikke har haft det godt. Det har været virkelig hårdt.«
Svømmestjernen er nu på medicin for at klare sig igennem kvalmen.
Det har været så slemt, at hun har været sengeliggende med en spand ved sin side. Hun beskriver det som at have tømmermænd gange 10 og som om, at tiden er gået i »slowmotion«.
Alligevel satser hun på OL i Los Angeles i USA i 2028. Sjöström har i forvejen vundet flere VM- og OL-guldmedaljer.
Hun er gift med Johan de Jong Skierus. Sammen venter de altså nu deres første barn.