Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Med ét hårdt tilkæmpet point i Parken efter 1-1 mod FC København står Brøndby nu overfor en uge, der enten kan blive kulminationen eller totalt punktere en jubelsæson på Vestegnen.

Se højdepunkter fra braget i videoen foroven.

En kamp ad gangen. Det har sæsonen igennem været mantraet i Brøndby. Gang på gang har Alexander Zorniger, Christian Nørgaard, Johan Larsson og alle de andre nærmest mekanisk messet det, når journalister desperat har fået dem til at forholde sig til det guld, der uge for uge rykker tættere på.

Brøndbys Kamil Wilczek scorede til 1-0 i Superligaens mesterskabsspil mellem FCK og Brøndby. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2018)
Brøndbys Kamil Wilczek scorede til 1-0 i Superligaens mesterskabsspil mellem FCK og Brøndby. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2018) Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Men snart kan de ikke vige uden om længere, for efter et hårdt tilkæmpet point i Parken mod FC København, står Brøndby-mandskabet nu foran en uge, der kan blive den bedste eller værste i hele deres karriere.

FCK's Pieros Sotiriou gjorde det til 1-1. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2018)
FCK's Pieros Sotiriou gjorde det til 1-1. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2018) Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

To kampe på fire dage kan afgøre om, de ender med en historisk dobbelttriumf med både pokal og mesterskab, eller en eklatant mavepuster og et tabt forspring.

Kristi Himmelfarts dag er der pokalfinale i Parken mod Silkeborg og mandag skal sækken snøres, når FC Midtjylland kommer på besøg på Vestegnen.

Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

»Vi ved, at det kan blive otte magiske dage. Og det fede er, at vi har det hele i egne hænder,« siger anfører Johan Larsson.

»Vi kan ikke tabe noget, vi ikke har. Vi vandt ikke mesterskabet sidste år. Det gjorde FC København. Vi vandt heller ikke pokalen, for vi har den ikke. Så hvis vi griber udfordringerne positivt an, bliver det nemmere at tackle hver eneste kamp. Og sådan er vi nødt til at gøre det. Tænker vi ’nå, så er det endnu en finale’, så taber vi. Så bliver det negativt. Men tackler du det som en fantastisk udfordring, er det de her kampe, du kommer til at huske, når du stopper med at spille fodbold.«

FCKs fans under Superligaens mesterskabsspil mellem FCK-Brøndby i Telia Parken.
FCKs fans under Superligaens mesterskabsspil mellem FCK-Brøndby i Telia Parken. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Se interview med Johan Larsson efter FCK-kampen her:

 

Situationen i Brøndby er speciel. Pokalskabet har været lukket så længe, at det ikke vil overraske, hvis ingen ved, hvor nøglen befinder sig. Fans, ledere, frivillige, alle tørster efter guld på Vestegnen, og ifølge Larsson bliver kunsten for ham og holdkammeraterne ikke at lade sig tynge af historien.

»Vi kan bare leve her og nu. Vi kan ikke påvirke, at klubben ikke har vundet i 13 år,« siger han.

»Jeg og Teemu (Pukki, red.) er dem, der har været her i længst tid,  og vi har kun været her i fire år. De år er vi ansvarlige for, men resten kan vi ikke påvirke. Men selvfølgelig gider man ikke se på Retovs (Martin Retov, tidligere Brøndby-spiller og nuværende assistenttræner, red.) ansigt på alle mesterskabsplakaterne, når man kommer ind på Brøndby Stadion. Det  vil vi selvfølgelig lave om på og få vores egne billeder op pat hænge. Men jeg ser bare muligheder i historikken. Det er sådan, jeg er.«

Hvis mulighederne skal udnyttes, skal Brøndby hæve det niveau, de leverede i Parken. Det erkender træner Alexander Zorniger, der med solen bankene i panden kunne se sit mandskab kæmpe hårdt for at finde løsninger på det pres, FC København satte dem under særligt i første halvleg, hvor kun en lynscoring af Kamil Wilczek og flere klasseredninger af Frederik Rønnow holdt dem inde i kampen.

»Spiller vi det spil, vi kan, kan vi vinde alle fire kampe, vi har tilbage. Men gør vi ikke det – og begynder at tænke for meget og glemme vores ’gameplan’ – bliver det svært,« siger han.

»Jeg taler ikke om mesterskabet. Jeg taler om den næste kamp mod FC Midtjylland og om pokalfinalen. Du kalder kampene finaler. Jeg kalder dem store, store, store kampe. Ingen af os har prøvet så mange store kampe på så kort tid. Det er en ekstraordinær periode. Også i min karriere. Men vi fokuserer på opgaver. Hvis du er helt fokuseret på opgaver, tænker du mindre på følelser.«

Om følelserne eller fornuften får overtaget, får vi svaret på om en uge.

Genoplev kampen i LIVE-bloggen herunder:

Andre læser også