Tilskuerkrisen i Superligaen kradser voldsomt.

I sidste uges midtugerunde kunne kun topkampen mellem FC Midtjylland og Brøndby trække flere end 2.000 tilskuere på stadion. Søndag havde Helsingør for anden hjemmekamp i træk under 1.000 tilskuere, og mandag oplevede AaB, klubben i landets fjerdestørste by, det laveste tilskuertal nogensinde.

LÆS OGSÅ Tilskuerkrise i Superligaen: Middagskamp sætter forfærdelig bundrekord

Men nu forsøger fire klubber at gøre noget ved udviklingen. I Aalborg skal voksne på søndag blot betale 50 kroner for at komme ind og se AaB-Randers, mens børn slipper med 25 kroner for en billet til enten Spar Nord- eller 3F-tribunerne. Samme pris kan tilskuerne komme ind til AGF-AaB ugen efter for, fordi de to klubber har lavet et billetsamarbejde. Det oplyser AaB på sin hjemmeside.

ØVERST I ARTIKLEN KAN DU SE HØJDEPUNKTERNE FRA AAB'S RINGE BESØGTE HJEMMEKAMP.

En lignende model kan også tilskuerne til søndagens opgør mellem nummer to og tre i Farum til at nyde godt af. FC Nordsjælland skriver på sin hjemmeside, at de har indgået et billetsamarbejde med FC Midtjylland som betyder, at hver klub både på søndag og senere, når de mødes i mesterskabsslutspillet, får 600 billetter stillet til rådighed til de to stemningsafsnit, som de kan sælge for henholdsvis 50 kroner for voksne og 30 kroner for børn.

Når alle de billige billetter er købt vil prisen igen stige til den normale på 125 kroner for voksne og 50 kroner for børn.

 
Under gårsdagens Superliga-kamp mellem Hobro og FCK havde nogle tilskuere fundet på den perfekte måde at se kampen på.
Vis mere

Superligaen oplevede sidste sæson et fald i det samlede tilskuergennemsnit på 17,1 procent, og i denne sæson er nedgangen fortsat med et fald på yderligere 7,1 procent.