Selvom du køber anpart i en vindmølle, slipper du ikke for de massive elafgifter.

Det kunne være så simpelt. Men det er det ikke. For man skulle umiddelbart tro, at en investering i en vindmølle ville garantere investoren grøn el uden yderligere omkostninger.

Sådan er det bare ikke for de mange tusinde danskere, der har købt en anpart i en vindmølle, der leverer strøm til det kollektive elnet. De skal nemlig betale præcis de samme afgifter til staten som de ’normale’ el-kunder, der køber deres el fra et kulkraftværk.

De samme afgifter, hvoraf en del ironisk nok er indført for at opdrage danskerne til at tænke mere grønt. Og afgifter, der samlet set udgør omkring 70 % af elregningen: transportbetaling, offentlige forpligtelser, elafgift, tillægsafgift, energispareafgift, distributionsbidrag og oveni det, også moms.

Det ærgrer direktør i Danmarks Vindmølleforening, Asbjørn Bjerre. Han mener, at elafgifterne er et gammelt kludetæppe, der lige nu blot skal sikre penge i statskassen. Derudover modarbejder elafgifterne mere grøn energi.

- Der bør være lavere afgifter, hvis man bruger ren energi fra f.eks. vindmøller. Kulkraftværkerne sviner og giver store afledte omkostninger for befolkningen. Omkostninger, der bare ikke kan ses på elregningen. Folk, der gerne vil købe andele i en vindmølle, hvor de producerer fuldstændig ren strøm, burde betale lavere afgifter, siger Anders Bjerre.

Men det gør de ikke, og derfor betaler anpartshaverne altså både skyhøje og miljøopdragende elafgifter for deres vindenergi. Det resulterer i nogle paradoksale scenarier i forhold til el-afregning. Da regeringen i marts måned i år indgik en bred politisk energiaftale med VKO og Enhedslisten, præsenterede man samtidig danskerne for en afgiftsstigning på el. Det skulle være et af midlerne til at nå målet om mindre dansk CO2-udledning.

Disse afgiftsstigninger rammer også Claus Marcussen, som BT har mødt. Han ejer anparter i en vindmølle, som leverer el til det kollektive elnet. Derfor bliver ellen fra hans vindmølle forunderligt nok også pålagt de ’grønne’ afgiftsstigninger fra energiaftalen.

Og hold så fast: Claus Marcussen, og alle andre ’normale’ el-brugere, betaler også offentlige forpligtigelser - også kaldet PSO. Herigennem støtter danskerne blandt andet udviklingen og støtten til vedvarende energi.
 
Det er også igennem denne sats, at Claus Marcussen får en lidt højere pris, end den der er fastsat på den nordiske el-børs, for den el, som han ikke selv kan bruge og sælger. Claus Marcussen støtter altså sig selv gennem PSO-betalingen.

BT har spurgt SKAT hvorfor, at Claus Marcussen, der producerer sin egen strøm, betaler de samme afgifter som el-kunder, der køber deres strøm fra eksempelvis kulkraftværker.

- El er el. Når først det er lagt ud på det kollektive net, kommer der afgifter på, som betales af forbrugerne. Det er en ens vare, ligegyldigt om energien kommer fra en vindmølle, kulkraftværk eller vandkraftværk. Claus får sin strøm gennem det kollektive net, og så længe han gør det, kan man ikke skille det ad. Hvis vindmøllen havde stået i baghaven og var koblet direkte til huset, havde det været noget andet, siger SKATs kontorchef for afgifter, Lene Henningsen.

Nogle lande har indført grønne certifikater, som giver folk som Claus godtgørelse fra staten. Hvorfor er det ikke sådan i Danmark?

- Fordi certifikater er administrativt rigtigt tunge. Det vil også betyde, at hver eneste forbruger ville ringe til SKAT og sige, at de har købt en andel.

Og det går ikke eller?

- Det kan man godt. Men det koster bare. Både i administrationsomkostninger og i provenu til staten.