Nu starter sexskolen i B.T. med Jakob Olrik. Vær derfor klar til at få dit sexliv endevendt, inspireret og fornyet hver søndag i B.T. og på bt.dk med den ukuelige sexekspert.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>38-årige Jakob Olrik ved mere end de fleste mænd om, hvordan man giver en kvinde god sex, og det er hans mission i livet at bringe sin store sexviden både frem til begge køn i Danmark, så danskerne kan blive et lykkeligere folkefærd.

- Det er et seriøst og vigtigt arbejde, og hvis man kigger på gevinsten af et sundt sex- og kærlighedsliv, så det er jo enormt. Det kan spare en masse danskere for livsstilsproblemer eller brug af lykkepiller, siger Jakob Olrik til bt.dk.

Jakob Olrik er forfatter, foredragsholder og tv-vært og kendt for at tale lige ud af posen, når det drejer sig om aktiviteterne under dynerne.

SE ALT FRA SEXSKOLEN HER

- Man kan ikke blive træt af sex - så er det i hvertfald, fordi man gør noget forkert... Alle kan blive kunstnere, når det handler om sex. Men det er også vigtigt at have dårlig sex eller ulykkelig kærlighed, for det lærer man også en masse af. Personligt samler jeg på fiaskoer, så jeg kan videregive erfaringer, siger sexeksperten.

60 procent er partneren utro

Bliv en superelsker

Privat er han single med en datter fra et tidligere forhold. Men som en mand, der har gjort det til sin profession at vide, hvordan kvinder skal tages ordentligt, så skorter det ikke på tilbud til den altid smilende terapeut.

- Der er da hele tiden kvinder, som gerne vil vide, hvad jeg kan. Men jeg har et sexliv som alle andres, og jeg vil jo gerne have lov til at elske og blive elsket ligesom alle andre.

Er du god i sengen?

- Ja, det er jeg. Og jeg er god, fordi jeg godt kan lide det. Jeg kan lide alt ved sex. Jeg kan lide sanseindtrykkene, duftene, smagen og hele den måde ens krop reagerer på og at man kan smelte sammen til én og blive vægtløs, når man har sex. Det er at være en god elsker, men man skal jo være to for at have god sex, siger Jakob Olrik.

LÆS OGSÅ: Min sommerflirt med joggepigerne

Læs mere om Jakob Olriks sexfilosofier i serien 'sexskolen' i B.T. hver søndag og hver dag på bt.dk/sexskolen.

Skriv til brevkassen sexskolen@bt.dk, hvis du har spørgsmål til Olrik om sex.