Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vinden hiver i græsset og blomsterne, men de aalborgensiske vindmøller står stille.

Og det er langtfra en sjældenhed.

Det fortæller Søren Larsen, som hver dag kører forbi vindmølleparker til og fra arbejde.

»Jeg kan ikke sige præcis, hvor tit det sker, men det er jævnligt. Og det virker jo bare absurd, når man kan se, at det ikke er mangel på blæst, der er problemet,« siger han.

Særligt absurd bliver det i hans verden, når man planlægger at rejse flere vindmøller tæt på hans hjem lidt uden for Aalborg, mens de, man har i forvejen, ikke kører på fuldt blus.

»Det føles som et overgreb, at politikerne vil sætte flere møller op i vores baghave, når man ikke engang kan udnytte dem, der er her,« siger han.

Problemet med de stillestående vindmøller er ikke udelukkende begrænset til det nordjyske. Det er et problem i hele Jylland. Og for at forstå forklaringen skal man både under jorden og over grænsen.

Når vindmøllerne bliver slukket, er det nemlig, fordi tyskerne betaler de danske ejere for at gøre det.

Når rigtig mange jyske vindmøller ikke snurrer, er det fordi, tyskerne betaler dem for at lade vær. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Når rigtig mange jyske vindmøller ikke snurrer, er det fordi, tyskerne betaler dem for at lade vær. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

»Det grundlæggende problem er, at man har en flaskehals i det tyske net, som betyder, at nettet ikke kan rumme al den strøm, der bliver produceret, når det blæser meget,« siger Johannes Bruun, der er afdelingsleder med ansvar for elmarkedet i Energinet.

»Og så kan det bedre betale sig for tyskerne at betale danske vindmøller for at stoppe end at stoppe deres egne.«

Johannes Bruun forklarer, at man lige nu arbejder på at ændre metoderne, så de danske vindmøller sjældnere vil stå stille.

»Det er selvfølgelig uhensigtsmæssigt, og fra 2023 vil vi formentlig have de nye procedurer på plads,« siger han.

Men så længe det tyske elnet ikke er udbygget mere, end det er, så vil det skabe udfordringer

»De arbejder benhårdt på at løse den her flaskehalsproblematik, og den skulle gerne begynde at forsvinde fra 2026.«

Men så længe det ikke er på plads, giver det så mening at sætte flere vindmøller op?

»Det er klart, at det ikke giver mening at kunne producere en masse grøn strøm, hvis den ikke kan udnyttes. Men der vil også blive et større behov i Danmark i takt med, at vi øger elforbruget ved eksempelvis at elektrificere transportsektoren,« siger Johannes Bruun.

Jan Nymark Thaysen (V) beklager, hvis nogle borgere ikke har fået besked om afspærringerne, men mener, at events er en del af det at bo i en by som Aalborg.
Jan Nymark Thaysen (V) beklager, hvis nogle borgere ikke har fået besked om afspærringerne, men mener, at events er en del af det at bo i en by som Aalborg. Foto: Henning Bagger
Vis mere

Jan Nymark Thaysen (V), rådmand i By og Landskab i Aalborg Kommune, mener også, at det er vigtigt at få sat flere vindmøller op allerede nu, så de er klar, når behovet kommer.

»Vi er nødt til at have vindmøllerne klar, så vi ikke først skal til et etablere en grøn strømforsyning, når de her anlæg er bygget,« siger han og fortsætter:

»Og så har vi simpelthen også en udfordring i Nordjylland, hvor vi bliver nødt til at kunne producere mere strøm selv på sigt.«

Søren Larsen anerkender fuldt ud behovet for mere grøn strøm.

»Jeg er helt med på den grønne omstilling, men man er jo også nødt til at gøre det på en måde, hvor borgerne er med på den. Og det her med at ville sætte 19 flere vindmøller op lige nu – og så tæt på, hvor vi bor, det synes jeg ikke er okay,« siger han.