Forestil dig at blive afskåret fra dit barns liv, fordi du bliver beskyldt for at have et misbrug eller være psykisk syg. Beskyldninger, som ikke er sande, men som bliver afgørende for relationen til dit barn.
B.T. har tidligere afdækket, hvordan Familieretshuset har truffet afgørende beslutninger og fjernet forældres samvær med deres børn på baggrund af blandt andet usande og forkerte oplysninger. En praksis, som flere advokater og organisationer har kritiseret.
Dengang B.T. skrev om problemerne, ville Familieretshuset ikke stille op til interview, men nu har B.T. talt med vicedirektør for Børn og forældreansvar Jacob Buch, kontorchef for Børneenheden Lone Tams Gildberg og kontorchef for Forældreansvar Kirsten Rosenkilde Olsen.
Jan Steffen er en af de forældre, som har oplevet Familieretshusets uretfærdighed. Han mistede samværet med sin 11-årige søn for over tre år siden i forbindelse med en skilsmisse. Familieretshuset ville skærme sønnen fra forældrenes konflikt – og derfor fratog de Jan Steffen hans samvær med sønnen.
Lige siden har han kæmpet en kamp for at få samværet tilbage ved at sende ansøgninger om samvær og klage over afgørelser – som Familieretshuset nægtede at behandle.
Det gjorde de med den begrundelse, at Jan Steffen var 'med til at fastholde et konfliktniveau', fordi han blev ved med at sende ansøgninger og klage over afgørelser.
Jan Steffen tog sagen videre til landsretten, som bestemte, at Familieretshuset skulle behandle hans ansøgning om samvær.
Hvorfor vurderer I, at man som forælder er med til at fastholde en konflikt, fordi man gerne vil se sit barn – altså sender ansøgninger og klager over afgørelser?
»Jeg tænker næppe, at man har til hensigt at optrappe en konflikt. Man gør det bedste, ud fra hvor man står. Men den betydning, det får for barnet, ser bare anderledes ud,« siger kontorchef for Børneenheden Lone Tams Gildberg.
Hvilken betydning får det for barnet, at en forælder sender ansøgninger og klager over afgørelser?
»I sig selv betyder det ikke noget, men hvis de bruger det til at skyde på hinanden, og barnet står i midten, så bliver det en loyalitetskonflikt for barnet,« siger Lone Tams Gildberg.
Hvordan vælger I, hvilken forælder der ikke skal have samvær?
»De oplysninger, som den ene part kommer med, lægger vi ikke bare ukritisk til grund. Vi ser, om der er nogle andre, der kan komme med et billede af barnets situation lige nu, skole, sundhedsvæsen osv. Men det sker meget sjældent, at man helt afbryder samværet, når der ikke er vold eller lignende,« siger kontorchef for Forældreansvar Kirsten Rosenkilde Olsen.
Hvad er meget sjældent?
»Det er øhm..« lyder det fra Kirsten Rosenkilde Olsen, inden hun bliver afbrudt af vicedirektøren:
»Lad os vende tilbage med et tal.«
Efterfølgende har Familieretshuset ikke kunnet sende tal på, hvor mange gange de har ophævet samvær.
Familieretshuset fratog sidste år Stig Pedersen alt samvær med hans to små piger i et halvt år, fordi kommunen havde oplyst, at han havde været indlagt på psykiatrisk afdeling. Men han havde aldrig været indlagt.
Han råbte op og fik kommunen til at undskylde og rette oplysningen, men Familieretshuset besluttede, vel vidende at Stig Pedersen aldrig var indlagt, at han kun måtte se pigerne et par timer én gang om ugen.
Dette, fordi han ikke havde set pigerne i seks måneder. Et samvær, som Stig Pedersen aldrig ønskede afbrudt, men som Familierethuset fratog ham ud fra en forkert oplysning.
Er det jeres praksis at fratage en forælder samvær på baggrund af en oplysning, som kan være forkert?
»Nej, selvfølgelig laver vi ikke den slags afgørelser,« siger Jacob Buch, vicedirektør for Børn og Forældre, og som ikke har nogen tal på, hvor mange fejl de laver.
Kan I garantere, at I aldrig har frataget en forælder samvær på baggrund af en forkert oplysning?
»Jeg er optaget af, at du siger forkerte oplysninger, fordi vi træffer afgørelser på baggrund af de oplysninger, der er. Og viser det sig bagefter, at oplysningerne ikke var sande, eller vi havde fået forkerte oplysninger ind, så har man mulighed for at klage over afgørelsen,« siger Kirsten Rosenkilde Olsen, kontorchef for Forældreansvar.
Under interviewet kunne Familieretshuset ikke svare på, hvor mange klager der endte med, at Familieretshuset gjorde sagen om. De har efterfølgende sendt tallene. Fra 1. januar til 31. oktober 2021 har de modtaget 910 klager. 32 af dem førte til, at sagen blev genoptaget. Resten blev sendt videre til Familieretten.
Når der sker fejl i sager, hvem har så ansvaret?
»Igen, du snakker om det som fejl. Men vi har fået nogle oplysninger, som efterfølgende viser sig at være forkerte,« siger Kirsten Rosenkilde Olsen.
Men hvem har ansvaret for at få fat i de rigtige oplysninger?
»Som myndighed opererer vi jo med ansvaret for at få oplyst sagen. Det svære her er, at der findes ikke en objektiv sandhed, der findes mindst to måske tre, fire eller fem sandheder,« siger Jacob Buch.
Det her var en rimelig sort-hvid sag, hvor det ikke handlede om, at mor mener noget, og far mener noget andet. Her handlede det om, om far havde været indlagt på psykiatrisk afdeling eller ej. Og det havde han ikke. Jeg ved godt i ikke kan gå ind i enkeltsager – men HVEM har ansvaret?
»Vi har som sagt ansvaret for at oplyse sagerne, men vi må også lægge til grund, at hvis vi indhenter en udtalelse fra en skole, kommune eller politiet, så går vi ikke ind og efterprøver de oplysninger, vi får,« siger Kirsten Rosenkilde Olsen.
Familieretshuset fjernede størstedelen af Carsten Bechs samvær med sin søn, efter sønnens mor havde lavet en underretning om, at Carsten Bech havde et narko- og alkoholmisbrug. Først et halvt år efter underretningen landede, begyndte Familieretshuset at undersøge, hvorvidt påstanden var sand.
Det tog yderligere et halvt år, før Carsten Bech var færdig med den rusmiddeltestning, der viste, at han hverken havde et narko- eller alkoholmisbrug. I et år så han kun sin søn minimalt.
Hvis den ene forælder beskylder den anden for noget. Hvordan efterprøver I det?
»Vi forsøger at få udtalelser fra dem, der kan kende den her familie,« siger kontorchef for Børneenheden Lone Tams Gildberg.
»Af hensyn til barnets sikkerhed bliver vi stadig nødt til at handle på det, og så går det nogle gange ud over nogle, hvor det er uberettiget,« siger Lone Tams Gildberg.
Tror I, at nogle forældre har regnet ud, at man rent taktisk kan anklage den anden forælder for vold, misbrug eller lignende og så vinde tid og samvær – som i sidste ende vil være en fordel i retten?
»Vi forholder os ikke til taktiske overvejelser,« siger Jacob Buch.
Men burde I ikke det?
»Domstolene forholder sig til det her. Vi har set eksempelvis en dom fra Højesteret, hvor det giver bagslag at udøve den her chikanøse adfærd. Vores opgave er at styrke forældrenes samarbejde, sikre, at barnet er trygt og har ro til at udvikle sig, som et barn skal under forældrenes kyndige ansvar – og nogle gange mislykkes den opgave,« siger Jacob Buch.
Ville det give bedre mening at sende højkonfliktsagerne direkte i retten?
»Du skalerer en lillebitte antalsmæssig problematik til hele porteføljen af over 20.000 sager årligt. Det lykkes os i rigtig mange sager at styrke forældresamarbejdet, sænke konfliktniveauet og skabe ro omkring barnet,« siger Jacob Buch.
I hvor mange sager lykkes det?
»Vi kan sende nogle tal,« siger Jakob Buch.
De har efterfølgende sendt tallene for de 21.095 sager, Familieretshuset behandlede i 2020. Her lykkedes det dem at opnå forlig i 27 procent af sagerne.
»Det, I definerer som højkonfliktssager, er jo kun en lillebitte del,« siger Kirsten Rosenkilde Olsen.
Men den lillebitte del er også enormt vigtig – især for de børn og forældre, der er tale om i de sager.
»Det er supervigtigt. Også for den, der står og har mistet samvær,« siger Jacob Buch.
B.T. ville gerne have interviewet Familieretshusets direktør, Anette Hummelhøj, men det har ikke været muligt. B.T. ville også gerne have filmet interviewet, men det ville Familieretshuset ikke stille op til.
