Fredag eftermiddag er Hovedstadens Beredskab stærkt til stede ved Vingelodden i København.
Her er en industribygning blevet evakueret, da der er en kraftig røg på stedet.
Det oplyser Hovedstadens Beredskab til B.T.
»Vi havde fået en melding om, at der kom en kraftig røg fra taget, så vi er til stede derude,« fortæller operationschef, Michael Olesen, til B.T.
Røgen kommer fra ventilationsanlægget, som er placeret på bygningens tag, oplyser han.
»Bygningen er blevet evakueret, og vi gennemgår anlægget for brand,« fortæller han og oplyser, at der ikke er tegn på, at røgen udvikler sig.
Klokken 17.50 lød meldingen da også på, at Hovedstadens Beredskab snart forlader stedet.
»Der har været en mindre ildløs i ventilationshætte. Den er nu slukket og vi gennemgår anlægget. Når dette er gjort, så forlader vi stedet og kører hjem til stationerne,« skriver de på Twitter.
B.T. følger sagen.