Nogle gange ser voksne og børn helt forskelligt på tingene. Det måtte Bjørn Hansen fra Odense sande, da hans søn Kalle Kjær Hansen for nylig modtog en findeløn.
Kalle Kjær Hansen og hans bedste veninde Alma Noe Westberg stødte ved et tilfælde på et pengeskab med en stor møntsamling i en lokal sø i den odenseanske forstad Bolbro i november sidste år.
Men selvom Kalles far troede, at det ville vække lige så stor begejstring at få en betragtelig findeløn som at finde selve skatten, skulle det vise sig, at de to børn var videre.
»Jeg havde nok regnet med, at de ville blive ellevilde og tale om, hvad de skulle bruge pengene på, men de registrerede det knap nok.«
Bjørn Hansen griner, når han fortæller om børnenes afmålte reaktion.
»Som jeg også har sagt tidligere, så er jeg ikke sikker på, at de om fem år vil huske, hvor de var henne, da de fik findelønnen, men de vil helt sikkert kunne huske at finde skatten og følelsen, de havde den dag.«
Det var i midten af januar, børnene modtog findelønnen. Politiet oplyste, at der havde været en vurderingsmand til at vurdere værdien af møntsamlingen, og at der var en ejer, som havde afhentet fundet.
Den retmæssige ejer af samlingen stod dog aldrig frem, og af hensyn til vedkommende afslører Bjørn Hansen ikke den præcise sum af findelønnen, der fulgte. En ting er dog sikker. Efter at have ventet i noget tid, var børnenes forventninger til, hvilket beløb de ville modtage, steget. I starten var de mere realistiske.
»Da vi spurgte Alma, hvad hun troede, hun ville få, sagde hun 100.000 kroner,« siger Kalles far.
Bjørn Hansen regner med, at Kalles penge skal på en opsparing. Og for nu er der derudover ingen store planer med findelønnen.
Alma Noe Westberg og Kalle Kjær Hansens forældre havde ellers fundet et tidspunkt, der passede begge familier, hvor beløbet skulle modtages. De endte med at være hos Alma Noe Westbergs familie en aften.
»Jeg tror faktisk, Kalle syntes, det mest spændende den aften var at være sent oppe med sin bedsteveninde.«
