Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Det var på kongefamiliens vinslot, Château de Cayx i Sydfrankrig, at prins Joachim under sin sommerferie fredag aften blev ramt af en blodprop i hjernen.

Og fredag aften blev der tilsyneladende handlet hurtigt. Prins Joachim blev først indlagt på et lokalt hospital i byen Cahors, der ligger cirka 20 minutters kørsel fra slottet.

Derfra blev han dog kørt i ambulance til universitetshospitalet i Toulouse, hvor han blev opereret for blodproppen.

Det skriver DR.

Lørdag aften sendte kongehuset meddelelsen ud om, at prins Joachim er blevet opereret for en blodprop i hjernen. Kongehuset bekræfter i samme meddelelse, at hans tilstand er stabil efter en vellykket operation.

Ifølge overlæge Helle Iversen er en blodprop i hjernen generelt en alvorlig sag.

»Det er ganske alvorligt både for patienten og ikke mindst for familien. Man kan være så heldig, at man bliver fuldstændig rask, men foruden følger som lammelser og talebesvær får mange følgesymptomer som massiv træthed og manglende evne til at overskue tingene,« forklarer Helle Iversen over for B.T.

Det er på Universitetshospitalet i Toulouse i Frankrig, at prins Joachim er blevet opereret for en blodprop i hjernen. Prinsens tilstand er stabil efter en vellykket operation sent fredag aften, oplyser Kongehuset.
Det er på Universitetshospitalet i Toulouse i Frankrig, at prins Joachim er blevet opereret for en blodprop i hjernen. Prinsens tilstand er stabil efter en vellykket operation sent fredag aften, oplyser Kongehuset. Foto: REMY GABALDA (arkiv)
Vis mere

Hvad fremtidsudsigterne er for prins Joachim, afhænger ifølge overlæge Helle Iversen, der er dr. med. og formand for Dansk Selskab for Apopleksi, hvor hurtigt blodproppen blev opdaget.

»Mange skal i gang med en stor proces efterfølgende, og afhængig af, hvor mange udfald de har, kan det ændre resten af ens liv.«

Det var på et kritisk tidspunkt i livet, at den 51-årige prins Joachim fredag blev ramt af blodproppen.

Han stod ligefrem på kanten af at tage hul på et helt nyt kapitel i livet, vurderer Berlingskes kongehusekspert, Thomas Larsen, over for B.T.

1. september skulle prins Joachim være startet som forsvarsattaché ved Danmarks Ambassade i Paris.

Forinden har prinsen det seneste år, som den første dansker nogensinde, gennemført en af de højest rangerede militære uddannelser i Frankrig ved militærakademiet Ecolé Militaire

»Han stod og skulle i gang med et nyt og spændende afsnit i livet, som jeg ved, han har set meget frem til. Det er på mange måder en drømmestilling for ham. Det var en ny begyndelse, og han havde fundet sin egen sti,« siger Thomas Larsen.

Han vurderer samtidig, at det seneste år har været krævende for prinsen, men understreger, at han ikke vil gisne om, hvorvidt det store pres har være en udløsende faktor for blodproppen.

I Frankrig er prinsesse Marie ved sin mands side, oplyser kongehuset.

Sidste år flyttede familien til Frankrig, og for blot få dage siden var prins Joachims familie samlet på vinslottet Cayx for at fejre prins Felix. Han fyldte 18 år 22. juli.

26.07: Kongehuset præciserer over for DR, at modsat hvad DR og B.T. tidligere har rapporteret, blev prins Joachim ikke fløjet med helikopter i forbindelse med i overflytningen fra hospitalet i Cahors til universitetshospitalet i Toulouse, men derimod kørt med ambulance.

Andre læser også