Sent fredag aften blev prins Joachim indlagt i Paris med en blodprop i hjernen. Prinsen blev opereret, og hans tilstand er, ifølge kongehuset, stabil.
Men en blodprop i hjernen er generelt ikke at spøge med, og situationen kan være ganske alvorlig.
Det forklarer Helle Iversen, som er overlæge, dr. med. og formand for Dansk Selskab for Apopleksi:
»Det er ganske alvorligt både for patienten og ikke mindst for familien. Man kan være så heldig, at man bliver fuldstændig rask, men foruden følger som lammelser og talebesvær får mange følgesymptomer som massiv træthed og manglende evne til at overskue tingene,« siger Helle Iversen og fortsætter:
»Mange skal i gang med en stor proces efterfølgende, og afhængig af, hvor mange udfald de har, kan det ændre resten af ens liv.«
Hvad fremtidsudsigterne for prins Joachim er, er svært at sige allerede nu. Ifølge Helle Iversen afhænger det af, hvor hurtigt blodproppen blev opdaget.
»Vi har flere muligheder, hvis man kommer i tide. Tid er vigtigt, fordi hjerneceller dør, når de mangler ilt, så hvert minut tæller,« forklarer Helle Iversen.
Opdager man blodproppen hurtigt, og opsøger man behandling inden for 4,5 timer efter, at de første symptomer har vist sig, kan proppen opløses med trombolyse, som er blodpropopløsende medicin, der gives direkte i en blodåre.
Er blodproppen for stor, har medicinen ingen effekt, og man må derfor i stedet fjerne den med et kateter, der bliver indført i en blodåre i lysken, hvorefter det føres op til det påvirkede blodkar i hjernen.
Her kan et lille trådnet gribe om blodproppen og derefter suge den ud. Den behandling skal ske inden for 24 timer efter, at symptomerne har vist sig.
Og det er med al sandsynlighed den behandling, prins Joachim har fået, siden kongehuset skriver i en pressemeddelelse, at prinsen er blevet opereret, siger Helle Iversen.
»Han må være kommet til tiden,« siger hun – med henvisning til, at det er altafgørende, at man opdager blodproppen hurtigt, fordi det ellers kan få alvorlige konsekvenser:
»Hvis man er heldig at få blodproppen fjernet, kan man komme sig rigtig fint. Er der gået så lang tid, at hjernevævet ikke kan reddes, får man symptomer. Det kan være halvsidig lammelse eller talebesvær,« siger Helle Iversen.
Men der er mange ubekendte, forklarer neurologen, og med de sparsomme oplysninger, kongehuset lørdag aften har givet, er det ikke til at sige, hvordan prins Joachims fremtidsudsigter er.
»Der går noget tid, før man finder ud af, hvor meget der forsvinder. Nogen gange kan der gå uger, før man kan se, hvad det ender op med. Nogen bedrer sig heldigvis rigtig hurtigt.«
Mange, der er blevet ramt af en blodprop i hjernen, kan risikere varige lammelser, problemer med talen og personlighedsmæssige ændringer. En del bliver følelsesmæssigt påvirket med uønsket og uhæmmet grådtendens og eventuelt depression.
Blodpropper i hjernen forekommer relativt hyppigt, med cirka 10.000 nye tilfælde i Danmark om året. Det betyder, at cirka hver syvende-ottende dansker risikerer at blive ramt.
