Øverst i videoen kan du se kongefamilien tage afsked med prins Henrik ved Christiansborg Slotskirke.
Det var prins Henriks egne ord, Kongehusets konfessionarius Erik Norman Svendsen brugte i sin ærlige og meget ligefremme tale om prins Henrik ved bisættelsen tirsdag.
Der var helt stille i den blomsterduftende Christiansborg Slotskirke tirsdag formiddag, da Kongehusets personlige præst, den tidligere biskop over København, Erik Norman Svendsen trådte hen foran prins Henriks båre.
Foran den sørgende kongelige familie holdt han en meget ærlig men også ligefrem tale, der på godt og ondt skildrede prins Henriks liv og levned i Danmark. Talen bragte flere gange tårerne frem i øjnene på Prinsens efterladte. Men den formåede også at skabe smil gennem tårene hos kronprins Frederik og Dronningen, der flere gange sendte hinanden indforståede smil.
For Erik Norman Svendsen gav klart udtryk for de mange frustrationer, prins Henrik havde i sin ikke altid lige lykkelige rolle som prinsgemal, hvor han altid skulle gå to skridt efter sin hustru. Og som han for 16 år siden første gang gav udtryk for i et stort interview med BTs Bodil Cath.
I prins Henriks øjne var uligheden mellem ham og Dronningen en uretfærdighed, han gerne talte om offentligt, når lejligheden bød sig. I live fik Henrik aldrig sit ønske om at blive ligestillet med sin hustru opfyldt.
»Han følte sig undertiden forbigået og overset, og gav den manglende arbejdsbeskrivelse og titulatur for prinsgemaler skylden. For Prinsen var det et spørgsmål om ligeværdighed og retfærdighed«, som Erik Norman Svendsen blandt andet beskrev prins Henriks frustrationer.
Kongehusekspert og historiker Sebastian Olden-Jørgensen mener, at talens ordlyd gav Henrik mulighed for at sætte punktum for sin rolle i Kongehuset.
»Han lader jo prinsen selv sige det. Derfor får Prinsen det sidste ord her, for Norman Svendsen refererer prins Henrik nøgternt og fuldstændig korrekt«, konkluderer Sebastian Olden-Jørgensen talen overfor BT.
Men selv om prins Henrik var frustreret over sin rolle i Kongehuset, var han et lykkeligt menneske bag slottenes tykke mure. Her var han førstemanden, der regerede over børneopdragelse og middagsretterne, som altid fik et fransk islæt.
Det brød ikke alle danskere sig ikke om.
Derfor blev prins Henrik livet igennem kritiseret for at være for farverig, for uforudsigelig og for fransk.
»I perioder følte Prinsen vist, at han blev direkte mobbet og tilskrev selv sin fuldfede franske accent en del af skylden. Han har selv sagt, at han for længe negligerede det danske sprog, men han ringeagtede det bestemt ikke. Han tog livtag med det hele sit liv i Danmark«, lød det blandt andet fra Erik Norman Svendsen.
Også denne pasus får ros af Sebastian Olden-Jørgensen.
»Han siger pænt, men utvetydigt, hvordan Prinsen har oplevet det (mobberiet, red.). Men det var det rigtige at sige noget om«, fastslår kongehuseksperten og tilføjer:
»Man taler jo pænt om de afdøde. Men hvis noget er voldsomt og vigtigt nok, bliver man nødt til at sige det. Ellers taber man enhver troværdighed«, mener Olden-Jørgensen, der roser talen for især at nævne de emner om prins Henrik, danskerne altid har talt om.
BT har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Erik Norman Svendsen, men til Ritzau siger han:
»Man skal se på mennesket i dets brogede mangfoldighed. Der hører både lykkelige stunder og vanskelige øjeblikke med. Begge dele hører med.«
»Jeg mener, det er vigtigt, når man skal tale om et menneske ved en begravelse, at man ikke tegner et glansbillede. Det skal være et virkelighedstro portræt. Der hører både op- og nedture med,« siger Erik Norman Svendsen til Ritzau.
